Zuuum zuuum sug sucks

Posted by Sacha in Uncategorized | Leave a comment

De der insekter er forsat mere glade for mig end jeg er for dem, for inden for små 10 minutter i eftermiddags, der var jeg den heldige indehaver af to stik.

Første stik fik jeg da jeg passede mig selv og hængte tøjet op på tørrestativet, da jeg mærket et stik i knæhasen.
Det var så noget der mindede om en gigamyg der lige havde forelsket sig i en blodåre der.
Den fik et klask og jeg fik et hævet området.

Da jeg så bevæger mig ind i skyggen under det store (fugle)kirsebærtræ, så vælger en brumbasse at stritte med måsen og broden, så jeg måtte hale sådan en brod ud i mellemrummet ved storetåen.
Kan hilse og sige at sådan noget svier og gør monster nas.
Det endte med at jeg humpede hen til bordet og fik hældt noget honning på såret og efterfølgende sad jeg med en våd klud mellem tæerne, for at køle på området.

Senere da jeg agerede “søsters taxa”, der havde jeg problemer med koblingen, for stikket sidder lige der hvor min fod betjener koblingspedalen – det gav lidt kængurukørsel fordi det pågældende område på foden var en kende ømt.

Selv her lige under midnat kan jeg mærke en summen i området omkring storetåen fordi der er en mindre hævelse der.

Jeg føler mig enormt heldig!

Det er nok en af de mest irriterende ting ved sommeren – mere irriterende end risikoen for rød hud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.