What to do? Day eight of the challenge!

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig | Tagged | Leave a comment

Fancy smancy engelsk overskrift, et forsøg på at være små smart.

Til sagen, der drejer sig selvfølgelig om den ottende dag i udfordringen, her lød udfordringen: “Dine mål/gøremål for denne måned?”

Jeg må sige, oktober er en fantastisk måned, en måned hvor jeg kommer lidt op i gear igen efter et par måneders stilstand og hensumpen.
At min økonomi så gør lidt ondt på den konto, er så en anden sag.

Det startede med at jeg tog turen til Aalborg for at deltage i partiets Landsråd sidste mandag startede jeg på mit kursus:“Kommunikation i praksis”, så tog jeg en dag til Odense for at opdatere vedtægterne for landsorganisationen for KS, sammen med det andet kvindelige islæt (og FU’er) i udvalget.
Hvis jeg skal sige det, så ser det ikke helt ringe ud det arbejde vi har fået bikset sammen i udvalget.
Om aftenen tog jeg til hvidvinssmagning i lokalerne (aka KU), og hvor er det dog længe siden at jeg har været der en torsdag aften.
Fredag bød igen på kursus og valg af opgave der skal produceres.
Lørdag tog jeg til sådan en halvrund fødselsdag hos min mormor og i dag er der blevet hygget med familien.

Mon man kan forstå hvorfor jeg er kommet lidt bagud med udfordringerne? 😉

I den kommende uge har jeg igen et par kursusdage og så smutter jeg en tur til 75 års jubilæum hos Konservative Studenter i Århus.
Jeps, drengene* deroppe holder forsat fast i betegnelsen “studenter” og ikke “studerende” som vi i den andre foreninger bruger.

Så er der lidt mere kursus og skrivning af kommunikationsopgave.

Det er vist det man kan betegne som mine gøremål for oktober, men jeg har også et mål for øje at der skal produceres nogle jobansøgninger – selvom jeg i princippet er fritaget for at søge mens jeg er på kursus.

Så er min oktober vist også gået 😉

* drengene fra Århus, det skal lige siges at det er normalt blandt nogle af os der er medlem af KU og KS, at kalde hankønsmedlemmerne for drengene uanset om de reelt burde kaldes mænd – og det er uanset forening.
Så det er mere ment som en kærlig omtale af dem, end der er tale om en voksenforskrækkelse 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.