Det er mere eller mindre dagens emne, lidt som fristilen i grundskolen (jeg skriver ikke folkeskolen, da jeg aldrig har gået i folkeskole men på fri og realskoler).

Nok det kedeligste emne i rækken, for det er jo som normalt indlæg her på bloggen – fristilen.

Så kan jeg fortælle hvorfor der også denne weekend har været lidt stille.
Fredag tog jeg til hovedstaden for at besøge en veninde, som jeg ikke har set siden jeg flyttede fra storstadens rand.
I går kom jeg sent hjem og i dag har nettet været pokkers ustabilt og øverste etage hos mig har været ramt af hovedpine – festligt.
Så min lunte har været temmelig kort og jeg er på randen af ynkelighed, man skulle næsten tro at jeg var mand.

Min bror mente i hvert fald at jeg pev – men ham kalder jeg nu også tøs, så det er vel bare en form for balance i regnskabet?

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2