Det var så den første uge af april og hold nu op hvor sker der meget udenfor, det er nærmest en farveeksplosion. Vi går fra brun i forskellige nuancer til alskens udgaver af grøn, gul, blå og hvid.

Koger jeg seneste uge ned til punktform, så bliver det til:

• Fik forårskuller og slæbte to tomatplanter hjem fra Bilka, selvom det endnu er for koldt på altanen – de bor nu midlertidigt i stuevinduet – og jeg overvejer endnu en plante…)
• Udvidede haven i vindueskarmen med Thaibasilikum og skovjordbærplantefrø
• Leder forsat efter myntefrø, måske en bredbladet persille?
• Har haft fornøjelsen af to morgener i træk at vågne op efter den slags drømme, der føles virkelige på den positive måde – og så vågner man op til den rigtige virkelighed, det føles sgu lidt som spand vand i hovedet når det sker to dage i træk.
• Genset de to første sæsoner af “Call the Midwife” og set de to efterfølgende på Netflix, og jeg synes at de to første sæsoner er de bedste, selvom alle fire sæsoner der er på Netflix er seværdige (den femte sæson er kun lige afsluttet i england, så den må vi vente lidt på)
• Er begyndt at se den nyeste originale Netflixserie: “The Ranch”, serien er lidt svær at beskrive. Den forsøger lidt at spille på flere heste på en gang (for at blive indenfor temaet). Den forsøger at holde sig fra fordomme om folk fra Midwesten og alligevel falder serien i fælden, men serien er når der skal kobles fra, den kræver ikke så meget hjerneaktivitet, som “Call the Midwife”.
• Så er der musikken, der er to numre som hjemsøger min hjerne, den ene er det nummer vi skal tappe til, og det andet er pudsigt nok også et nummer med et (tap)dancebreak. Jeg har hørt “Forget about the boy” fra “Thoroughly Modern Millie” i Broadway Backwards’ udgave +10 gange siden jeg opdagede den version onsdag aften! Inden da er andre udgaver, herunder også originalen, blevet spillet flittig.