Internetforbindelse, eller mangel på samme.
Jeg er lidt distræt til tider og nej det er ikke et andet ord for glemsom, i det jeg har klæbehjerne, der til tider arbejder i dobbelt tempo (hvilket er en helt anden historie, som ikke hører til her). Distræt som i: ting der placeres steder de ikke hører hjemme, fordi man er ved at udføre en anden handling på samme tid.
Senest er det så gået ud over mit USB-modem, som jeg har forlagt et eller andet sted herhjemme, så mandag aften brugte jeg på at lede efter USB-modemmet blandt mit LEGO (stedet hvor jeg før har lagt fjernbetjeningen til mit kamera), men ude af stand til at finde det. Havde ellers planer om at tage til et arrangement i vælgerforeningen med en meget omtalt MF’er fra partiet.
Når en genstand forsvinder fra jordens overflade, så kan jeg ikke tænke på andet og bliver i et knap så venligt humør.
Det lykkedes mig ikke at finde USB-modemmet – det ligger et eller andet sted i lejligheden og griner af mig.
Så tirsdag måtte jeg bide i det sure æble og bestille mit Modem og sim-kort, sure penge – meget sure penge.
Men det at være uden internet andet end på telefonen, fik mig til at tænke over hvor afhængig vi er af internettet i Danmark. Alt klares digitalt, lige fra betaling af regninger, breve fra det offentlige, foto uploades til et album på nettet, får informationer via de sociale medier, nå ja og så er der den ugentlige “date” med jobnet for nogle af os.
Vi er meget nøgne uden ordentlig netdækning, faktisk er der forholdsvis stor fokus på de sorte pletter på Danmarkskortet hvor både telefon og internetdækning er elendigt.
I denne forbindelse skal der lyde en ros til Oister, i det jeg modtog nyt USB-modem dagen efter jeg bestilte det og sim-kortet to dage senere (dvs. i dag).
På musikfronten har jeg nynnet: Omigod you guys en hel del gange, det er første nummer i Musicalen Legally Blonde, som jeg spontant tog ud af se sidste onsdag efter steptimen. Forestilling blev opført af MusicalTalentSkolen i Nyborg og hold op for en forestilling, jeg græd af grin flere gange undervejs. Musikken borede sig fast, så soundtracket (det originale) er blevet hørt adskellige gange.
Da jeg i sin tid hørte at filmen skulle på Broadway som Musical var jeg ufattelig skeptisk, og jeg har faktisk undgået at se de videoer der blev uploadet til Youtube i en del år, fordi jeg frygtede at historien ikke kunne bære en tur på de skrå brædder tilsat musik.
I efteråret trykkede jeg ved en fejl ind på en video fra MTV’s jagt efter Elle og så var jeg solgt.
Da jeg fik muligheden for at se Musicalen, så måtte jeg slå til og sådan borede soundtracket sig ind i min hjerne.
Intet nyt på seriefronten, da jeg forsat er på Suits og jeg sidder ude på kanten af stolen når jeg ser afsnittene – serien kan forsat anbefales og den er at finde på Netflix.
