Så ramte vi november, manglende dagslys, handskevejr.
Den seneste uge har jeg:
- Købt ny cykel, der skulle ikke så meget betænkningstid til, i det der blev talt om sne og frost, og jeg havde ikke lyst til at skvatte med cyklen på glatte veje, fordi kæde har det med at hoppe.
- Glædet mig til at tage den nye cykel i brug, fremfor at hjulre i de eneste to gear ud af 21 gear der virker.
- Måtte konstatere at det er pissesvært at tage billeder til en fotoudfordring, når der ikke er meget dagslys at arbejde med.
- Drukket glögg, gælder at udnytte det mens det er der.
- Lavet gærdejsæbleskiver – ikke nogen succes, jeg har smagt det der var bedre.
- Sukket over vintageinspirerede kjoler – mere end en gang.
- Regnet ud hvor billig min telefon i grunden har været i kroner og ører pr. dag siden jeg købte den.
- Set en levende ræv løbe over og langs vejen for første gang nogen sinde, hvilket er imponerende når jeg mere eller mindre er vokset op ude hvor kragerne har madpakke med. Jeg har hørt ræves galpen mange mange gange, men aldrig set en (i live).
- Moret mig over en æske småkager i Fakta hvor der stod følgende: “Imported from Denmark”.
- Moret mig over at 70-80 i omkreds åbenbart er spinkelt i følge Bilka, eller også er det kun spinkelt fordi det sidder på en BH med store skåle…
- Forsøgt at se Don’t trust the b.. in appartment 23 – måtte simpelthen opgive i afsnit 2, fik simpelthen fniller af den.