I sidste udgave anbefalede jeg “The Secret Life of the American Teenager”, fordi den viste gode takter i de første 8 afsnit, da sæsonen sluttede ved afsnit 23 så var jeg irritabel og det skyldes primært hovedpersonen. Det undre mig hvordan den overhovedet nåede til fem sæsoner og 121 afsnit, inden den blev afsluttet.
Jeg har tænkt en del over serien, fordi den satte nogle tanker i gang, blandt andet nogle huller i selve opbygningen af serien/karaktererne. Fordi i nogle serier og film er det let at acceptere disse huller, fordi andre ting fylder mere, eks. i Glee – hvor man heldigvis vender disse huller i serien på en komisk måde og dermed imødekommer seernes undren.
Men i en serie, som forsøger at være seriøs med en god portion alvor, så er det frustrerende at se hvordan så godt som alle forsøger at smide ansvaret over på andre.
Jeg skrev at karaktererne virkede mere hele, det gjorde de også op til afsnit 10 og så røg det hele ned af bakke.
Den serie formåede virkelig at grave sig ind under huden på mig.
Så jeg droppede den serie og kastede mig over Flash, som fornylig er kommet på Netflix. Det har været muligt at se den på kanal 5, men jeg har konstant glemt at tænde for tossen, når serien har været der, så jeg har set brudstykker af 3 afsnit i tv.
For en som nok har en forkærlighed for tegneserier, rettere for Andeby, Lucky Luke, Tin Tin, Asterix og Splint. Tegneseriekassen var mit yndlingssted på biblioteket, lånte gerne en god stak, som jeg fik læst igen og igen og igen.
Jeg har aldrig rigtigt været fanget af Batman, Superman og hvad der ellers er – har ikke styr på hvem der er Marvel og hvem der er DC Comics.
Tilbage til Flash, for her har jeg holdt nallerne fra IMDB fordi jeg ikke ville læse spoilers, jeg har set serien, som om det ikke var muligt at læse forud i handlingen. Det har været lidt som at se sidste års julekalender, hvor jeg gættede på hvem der var hovedskurken og hvorfor.
Det er først da jeg er godt i gang med serien, at det går op for mig at det er en form for spin of af serien Arrow.
Jeg er solgt!
Da første sæson var slugt, kastede jeg mig over Arrow og jeg er hellere ikke her skuffet.
Ting jeg har moret mig over ved de to serier:
- Flash.
Flash/Barry Allen – skuespilleren bag kender nogle af os fra Glee, han kan synge, danse (og tappe!), men han er ikke den eneste med en fantastisk stemme. Hans plejefar Joe West spilles af en som også kan det der med at synge, han var med i Rent. Manden der spiller Cisco kan også synge – han var med i StarKid og har også stået på en scene. - Arrow.
De to der spiller far og søn (Merlyn) har også stået på en Scene som Musicalperformere, faktisk har de spillet den samme karakter, nemlig Billy i Anything Goes. Den ene i London og den anden i New York.
Vejret har ikke lige frem været strålende, eller jo det har det sådan set været i bogstaveligste forstand. Faktisk havde noget ondt af dem inde på Tinderbox lørdag aften, da det væltede ned med vand.
Jeg synes det er vildt at halvdelen af 2016 næsten er gået og vi har passeret sommersolhverv, at dagene langsomt bliver kortere igen.
Så kort opsummeret: Se alligevel ikke “The Secret Life of the American Teenager”, men se i stedet Arrow og Flash. Det er sommer og skulle det pisse ned, så er det sjovere at se en serie end al den sport der sendes (Wimbledon, Tour de France og OL, samt resterne af EM)
