Weekly obsession #1

Posted by Sacha in Musik, Netflix, Weekly Obsession | 2 Comments

Denne uge byder på en ny type indlæg, som er lidt af en rodebutik af ting eller emner, som kværner rundt på øverste etage. Jeg har kunne se ude i det bloglandske at jeg ikke er ene om at have en evne til at køre rundt i den samme ting i en periode, eksempelvis er der fru Lange, som beskrev perioden med avokadomadder.
Jeg læste det og nikkede genkendende, for jeg er også skyldig i sådanne former for besættelse, men ikke kun når det gælder mad, det gælder andre emner, så som musik.
I tilfældet med sidstnævnte er det ind imellem i sådan en grad at jeg lige så godt kunne skråle: “Jeg kan en sang, der kan drive dig til vandvid” alle døgnets vågne timer.
Efter mit seneste musikindlæg, tænkte jeg at et ugentligt indlæg under overskriften: “Weekly Obsession” kunne være genialt, en form for åreladning hvor jeg får det ud på skrift, da det af en eller anden grund, da skrift har det med at kvæle idéer, geniale såvel som de knap så geniale.

Flyvende fugle
Jeg har ligget stille på græsset, som en kat på jagt for at komme tæt nok på fuglene med mit kamera (18-55mm objektiv). I øvrigt så vrimlede det med fugle det øjeblik jeg gik indenfor. Lige fra mejser og musvitter til gråspurve og rødhalse.
150216Flyvfuglflyv

Brooklyn Nine-Nine (Netflix)
Jake Peralta (Andy Samberg) er en dygtig kriminalbetjent, men noget umoden 30-something mand, som sammen resten af flokken af knap så almindelige kriminalbetjente (plus sekretær) gør at dette er en politiserie som adskiller sig meget fra vi ellers er vant til.
De første minutter i pilotafsnittet er mærkelige, men giv tid og man sidder og må liiige set afsnit mere og endnu et og… derfor selvskrevet til denne udgave af Weekly obsession.

“Laksemousse”
Der er ikke tale om mousse, da det kun består af varmrøget laks og flødeost, men det er så godt, så godt at jeg eksperimenterer med valg af fisk og hvad der kan tilsættes “moussen”.
270116Avokadooglaks

Home Free – Champagne Taste (On a Beer Budget)
Mere a capella, og her tilsat en (stor) knivspids Country. Dette nummer har været udsat for replay adskillige gange, det er fængende og ganske underholdende.

Det opsummerer den seneste uge ret godt, set med de lyserøde briller.

2 Responses to Weekly obsession #1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.