I Danmark er langt hovedparten af os, så privilligerede at vi kan vælge hvad vi vil stoppe i hovedet, kun en mindre gruppe må nøjes og vælge det i supermarkedet, som deres økonomi lige kan klare.

Fordi vi har mulighederne og fordi overvægt er et problem for mange, så popper der med mellemrum nye idéer op, som er lige præcis er det der kan guide danskeren med de mange muligheder, rundt i supermarkedet.
Er man gammel nok husker man Anne der glad skyllede det stegte hakkekød under den varme hane, og fluks blev det populært rundt om i de danske køkkener hos lillemor der vejede de der traditionelle 5 kg for meget.
I det nye årtusinde dukkede der Kernesunddamen op, der på bedste lommefilosofiske vis kastede hvidløg over skulderen og slog korsets tegn når emnet kom ind på sukker og mælk, hertil havde hun selvfølig (dyre) erstatningsløsninger.
Denne linje kører forsat, dog knap så udpræget, men e-numre og almindeligt sukker bliver forsat mødt med korsets tegn, hvidløg og vievand.
Seneste trip er stenaldergøglet, hvilket jeg mener er noget gøgl på lige fod med de foregående eksempler.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Har vi som voksne mennesker virkelig brug for voksne mennesker, der kan holde os i hånden, som var vi små børn – der skal opdrages til at sige ad bad til vingummibamser og franner med pålægschokolade og jaaaaahh… til fuldkornssjov med politisk korrekt pålæg (for nogen er det kød, men det er jo sådan set ikke politisk korrekt nok, hvis man er meget klimabekymret).

Personligt synes jeg det er nok at blive bims over eksperters anbefaling om:

• 6 om dagen (helst grønt – frugtsukker er lidt klassens skarnsunge)
• kalk svarende til 5 dl mælk om dagen
• fisk to gange om ugen
• For ikke at glemme at ikke fuldkornsholdige produkter har flyttet plads i madpyramiden fra bund til midten.
• og så den seneste med fuldkorn svarende til en portion havregryn og to stykker fuldkornsbrød, hvilket hænger sammen med den foregående.
• Åh ja, de der 2-3 liter vand om dagen.

Skal man være ekstra ekstra dygtig, så skal det hele være øko, øko, øko og man skal dele det med hele verden (dvs. lave en mindre scene ud af det i supermarkedet).

Min appetit forsvandt lige en gang, og samtidigt steg lysten til at være Rasmus Modsat og pissebarnlig ved at gå i det nærmeste supermarked og finde hylderne med de mest politisk ukorrekte varer, ja – jeg skrev jo barnlig.

Men jeg er umådelig træt af alle de “eksperter”, der det ene øjeblik udråber en ting som det mest giftige i verden, øjeblikket efter er det noget andet der er totalt fy!
Undskyld, hvor blev balancen af?

Lige for god ordens skyld, jeg har intet mod økologiske varer, jeg synes blot det er unødvendigt at nævne at øko i hver anden sætning, som var det en æblesort 😉

–x—-x—x—x—x—x—-x—-x—-x—-x—-x—-x—-x—-x—-x—-x—-x—-x–

Indlægget blev skrevet i et anfald af frustration og jeg måtte lige tælle til 100 og vende det lidt, men jeg står stadig ved det.

Dog har jeg fået en idé til min udfordring nummer to i 2013, pønser på at lave en lille uges eksperiment, hvor alle de officielle kostråd følges, den uge skal planlægges godt og så er det spændende at se om jeg sidst på ugen er ved at bide hovedet af alle, eller om rådene ikke er så svære igen – pt. hælder min skepsis til det første.