Un kilometre a pied…

Posted by Sacha in Aha, mig, mig og lidt mere mig | Tagged , , | Leave a comment

Eller det passer måske ikke helt rigtigt, jeg har derimod tilbagelagt cirkus 26 km på cykel (tur/retur).
Der var ikke rigtigt andre alternativer, for at jeg kunne komme frem til et møde med jobcentret, da jeg befinder mig et sted hvor kragerne har madpakke med, kørerne går med nummerplade og busserne mere eller mindre er tilpasset folkeskoleelevers mødetidspunkter.

Det er nu lidt hårdt at hoppe op på en cykel, når det er over halvandet år siden at det var mit primære transportmiddel.

Jobcentersamtalen var en positiv oplevelse, og hang på ingen måde sammen med det standardbrev jeg havde modtaget.
Fik så et nyt stempel i dag: LVU’er – fancy smansy.
Hvilket rent praktisk betyder at jeg har for høj en uddannelse til at det almindelige jobcenter kan hjælpe sådan en som mig, så jeg bliver sendt videre til det der hedder anden aktør, hvilket jeg har hørt lidt igennem medier og hvor jeg ellers snuser informationer op.

Jeg fik dog en information, som jeg ikke har fået fanget selv:
Er man under 30 og ledig, så går der kortere tid inden man sendes i praktik/arbejde for ens dagpenge ydelse, det sker allerede efter omkring 13 uger.
Det er værd lige at bide mærke i, hvilket der ikke er noget galt i.
Udover det så kan man som førstegangsledig komme på 6 ugers tilvalgt kursus, og udvalget for kandidater er noget mindre end for andre grupper af ledige.

Alt i alt havde jeg en positiv oplevelse i dag, nok godt hjulpet på vej at jeg var velforberedt til mødet, så jeg havde en idé om hvad jeg ville spørge om og for lige at få nogle inputs til min jobsøgning.
Det skader ikke at tale med forskellige mennesker om det, man kan kun blive klogere.

Jeg kan dog mærke at jeg er lidt mør efter sådan en cykeltur, det handler nok i lige så høj grad om at jeg har lavet noget andet end normalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.