Hvis det drejede sig om madvarer, så ville jeg tjekke et par gange om det nu også var velegnet til at stoppe i hovedet og var det ikke, ville jeg fluks forære det til den polyethylenen under håndvasken.
Men men men… nu drejer det sig om min printer, rettere patronerne der brokker sig, hvilket nærmere vil sige at hver gang jeg tænder printeren (og den er koblet til computeren…), så bliver jeg mødt af et advarselsvindue i bedste MS-stil der lover bål og brænd.
You know the (fire)-drill.
Problemet er bare det at blækket langt fra er brugt op, fordi printeren stod standby i godt og vel halvandet år, fordi mine computere valgte at hoste og hakke kort efter indkøbet og den lille fætter, som jeg sidder med her – var printeren ikke glad for at samarbejde med (kæmpe printer styret af mikro computer – ikke underligt..)
Hvordan det endte med alligevel at samarbejde, har jeg lykkeligt fortrængt.
Men nu er jeg efterhånden ved at blive lidt træt af at nurse printeren og lokke den til at gøre sit print arbejde, så jeg tror det er tiden til at bide i det sure æble og købe nye partroner, hvilket vil sige seks styks også selvom kun en enkelt af dem rent faktisk er ved at løbe tør.
Patronkøb til printer er i mine øjne lige så spændende, som indkøb af toiletpapir og opvaskemiddel.
Nå, nok tosset skribleri – frisk luft er sagen.
Måske jeg skulle få indkøbt de der halogenpærer, til mine lamper over spisebordet, mens jeg er i gang med at mishandle mit dankort.
Hey, overskriften kunne vist også have været: “En dag i mit sindsoprivende liv, som burde tilegnes en dagbog – hvis jeg altså ejede en.”
