Twistet tiramisu

Posted by Sacha in Dessert, Dessert - kage, Mad, Opskrift | Tagged , | 2 Comments

Tiramisu er en vildt gammel italiensk ting, og derfor  noget man ikke skal ændre et gram ved – eller… det er hvad nogle italienere forsøger at bilde os ind.
For kradser man lidt i overfladen, dvs. googler, så viser det sig at Tiramisu ikke er så gammel igen, for det er først i 80’erne der dukker en opskrift op på skrift.
Så dukker min indre lommefilosof op og tænker: Mon opskriften er dukket op som et led i at få solgt lidt mere Mascapone fra Galbani?
Nå, væk med lommefilosoffen og frem med svesken.

Tiramisu a la Sacha

Nigella Lawson har rodet lidt med en opskrift og jeg har leget lidt videre med den, for  opskrifter er i min optik i mange tilfælde kun vejledende.
Nigella har i sin opskrift byttet Amarettoen ud med Bailey og jeg har prøvet med både cognac og nå ja Bailey, og jeg ville ikke tøve med andre typer af alkohol, måske mørk rom, kahlua eller whiskey – kun fantasien du ved.

Til en god skudefuld – dvs. server den ved gæster, medmindre du vil spise tiramisu flere dage i træk.

Ingredienser

  • 3½ dl stærk kaffe (afkølet)
  • 1½ dl Cognac
  • 1 dl kakaomælk (hjemmelavet og afkølet) – evt. 1 dl mere.
  • 2 æggeblommer
  • 1 æggehvide
  • 75 g sukker
  • 200g savoiardi-kiks aka ladyfingers
  • 500 g mascarpone
  • kakaopulver til pynt
  • evt. revet chokolade til pynt.

Først nogle noter, som jeg har observeret.
Hvis du bruger æg i bæger, så er der hhv. æggeblommer og 1,25 æggehvide i bægerne.
Skulle man ønske en stærkere omgang alkohol dropper man den ene dl kakaomælk og bruger 2½ dl alkohol. Hav alligevel en 1 dl afkølet kakao i baghånden, til cremen.

Fremgangsmåde

  • Bland 1 dl kakaomælk med 1½ Cognac.
  • Bland kaffen med 1,75 dl af ovenstående blanding.
  • Pisk blommerne hvide med sukker og rør den sidste rest af cognac/kakaoblandingen i sammen med mascaponen til en blød mousse, skulle cremen være for fast, rør da lidt af den ekstra kakaomælk i. Skulle massen blive for flydende vil den samlede tiramisu blot skulle trække det lidt længere inden den bliver skærefast.
  • Pisk æggehviden stiv og vend det i cremen.
  • Dyp kiksene i kaffeblandingen fra før, lad dem blive godt fugtige men ikke gennemblødte og læg dem i en passende form, jeg har brugt en glasform der i længde og bredde passer med 100g kiks.
  • Hæld halvdelen af cremen over de våde kiks, læg så anden halvdel af de våde kiks i cremen og hæld det sidste creme over.
  • Dæk formen til med pasticfilm og lad kagen trække min. 8 timer, men lav gerne kagen et døgn før den skal serveres.
  • Inden serverings drysses der kakaopulver og revet chokolade over, hvis man skulle have sådan noget.

Twistet tiramisu

Jeg håber ikke at nogen er blevet skræmt af mine griflerier, for det er på ingen måde besværligt at lave, højt lidt pebret i prisen, da Mascarpone ikke er helt billig – men den er med mellemrum at finde til en billigere penge.


Opskriften uden mine små modifikationer stammer fra Nigella Lawsons: Nigella Ekspress.

2 Responses to Twistet tiramisu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.