Suppe er noget de fleste på en eller anden måde har stiftet bekendtskab med, og det er en type spise hvor kun fantasien sætter grænser – more or less.
Alligevel er det let at hænge fast i den samme suppe, for mit vedkommende er kartoffelsuppe en klassiker, ofte lavet når jeg har kommet for meget væde til de moste kartofler.
Tomatsuppe var noget jeg i nogle år købte i breve, der blot skal blandes med vand, indtil at jeg fandt ud af at det tog lige så lang tid at lave, på et par dåser flået tomat og en bøtte puré.
Men aldrig lavet det på en basis af friske tomater – ind til fornylig…
I kender sikkert det at tomaterne begynder at rynke lidt og være lidt for bløde til at kunne blive skåret i, her er det fristende, endda meget fristende at lade den store sorte sæk opsluge tomaterne.
Hvilket er rent spild.
Så i stedet eksperimenterede jeg med at bage tomater og et par fed hvidløg, inden de røg i en gryde med en lille dåse tomatpuré, vand samt krydderier.
For til sidst at få en tur med blenderen og serveret med en god klat hytteost.
Suppen her blev vellykket, hvilket er lidt af et lotteri, når nu det bliver lavet på slump.
– og sådan fik jeg endeligt taget hul på årets udfordringer på bloggen, ved at vinge kategorien suppe af.
