I forbindelse med min jobsøgning har jeg opsøgt min faglige organisation, hvilket ikke er det samme som A-kasse, noget rigtig mange har svært ved at adskille, muligvis fordi indenfor visse områder er de to dele nærmest smeltet sammen.
Anyway.
Jeg er så blevet sat på en opgave, for jeg skal formulere nogle linjer om hvad jeg har fået med mig fra kemistudiet, i første omgang tænkte jeg på det som: Hvilke redskaber har det givet mig og hvordan har jeg gjort brug af det, i de 21-22 måneder jeg har prøvet at være på arbejdsmarkedet.
Hvilket ikke var specifikt nok, jeg skulle dybere ned og her sidder jeg så – og grubler, for det at læse på en videregående uddannelse giver reelt en evnen til at sætte sig ind i nyt stof.
I de ansættelser jeg har haft og ved den seneste samtale jeg har været til, så er den faglige viden noget man har i baghovedet i sit daglige arbejde, det er den viden der gør at man ved at man bevæger sig indenfor det rette område, ikke mindst i de handlinger man udfører.
Så at skulle gå det spadestik dybere, til det rent faglige – som jeg har svært ved at se skulle fortælle noget om min faglighed, anden end hvis jeg ønskede at gå forskervejen, det er en anelse svært.
Måske det er denne forestilling om at en kemiker er en der trisser rundt i at laboratorium i ført kittel og briller, mens en ingeniør er en ingeniør uanset hvilken fagbetegnelse der sættes foran ingeniør, med andre ord: kemikeren er en “one trick pony”, ingeniøren kan det hele.
Hvilket netop den forestilling jeg har kæmpet mod de sidste 10 år, hvilket danner kernen for hvorfor jeg ikke er ren kemiker, men har et sidefag i samfundsfag, og netop denne kombination er der blevet spurgt meget til.
Jeg har endnu ikke fundet ud af hvorfor den er så eksotisk, for jeg har ikke turde spørge til jobsamtalerne.
Det der gør mig unik er ikke at jeg har haft analytisk kemi, eller kvalitetssikring (et kursus med en elendig bog undervist over to weekender – hvilket gør det til de nemmeste 3ECTS point nogen sinde!)
Det der gør mig og min fagkombination speciel er forståelsen og indsigten i to fagområder. Det at jeg kan nørde helt vildt og dykke ned i detaljerne i kemien, men samtidigt hive essenses op til overblikket der hvor menigmand og meningsdannere befinder sig.
Hvor menigmand er, der er det komplet ligegyldigt hvilke kurser jeg har haft på min kemiuddannelse, for hovedparten lyder kvante, uorganisk og fysisk kemi ufattelig nørdet og meget lidt brugbart – for dem.
Er jeg kommet tættere på?
Er jeg blevet klogere på hvad jeg fagligt kan med denne smøre?
Nope – er blot blevet til et endnu større spørgsmålstegn.
