Rettere 28 for 28, da jeg har at tage to stykker tøj ud af udfordringen, fremfor at forlænge udfordringen med to dage, to dage hvor jeg har været iført hyggetøj (nattøj, dyne, hovedpude samt sofa *ahem*).
De to stykker tøj jeg har valgt at pille ud er min hvide slå-om skjorte og en lilla bolero.
Skjorten valgte jeg at pille ud, fordi den slet ikke har været i brug og måske forsat er lige et par centimeter for lille over brystet, hvilket vil være logisk nok, da det var en skjorte jeg havde på da jeg blev student for ni år siden, hvor jeg vejede en smule mindre end jeg gør nu.
Boleroen prøvede jeg på et par gange, men jeg skal have fikset en måde at lukke den på, der er lidt mere fiks end en sikkerhedsnål.
For boleroen skal lukkes for at jeg synes den sidder godt.
Så til de manglende billeder i 30 for 30, enten så har jeg glemt at få taget billederne.. tsk tsk tsk… Eller også har jeg ikke ment at det pågældende outfit havde behov for en genudsendelse.
Nok er det sommer og programfladen på tv er oversvømmet med genudsendelser, men min blog behøver ikke blive en lightudgave af programfladen på tv.

I øvrigt så er det noget af en udfordring at have en 30 for 30 når ens vaskemaskine befinder sig i et vaskehus, er en industrimaskine (dvs. den er stor) og en vask koster 11kr.
Så kaster man ikke 11kr efter en stor maskine der maksimalt er kvart fyldt, hvis det kan gøre det.
Så jeg har vasket tøjet i hånden, hvis jeg skulle hoppe på 30 for 30 en anden gang, så skal det koordineres noget bedre, så jeg kan få maskinvasket tøjet halvvejs i løbet af den måned.
Nu hvor jeg alligevel er i gang med en form for status over 30 for 30, så er jeg begyndt at bygge min gaderobe op fra bunden, hvilket muligvis lyder tosset når der er tøj i skabet.
Men op fra bunden mener jeg at jeg har udvalgt mig nogle stykker tøj, som jeg fremover skal have i baghovedet når jeg køber ind til min basisgaderobe.
Så 30 for 30 har i den grad fået åbnet mine øjne for hvad jeg har i gaderoben og nøøøj!
Hvor jeg glæder mig til på søndag, hvor jeg kan tage noget på, som jeg ikke har haft på siden 30 juni.