Stang med creme og æbler.

Posted by Sacha in bagværk, Kage, Mad, Opskrift | 2 Comments

Nu må det være på tide med en opskrift her på bloggen,så meget som jeg render i køkkenet, så her lidt kage med en af årstidens frugter.

Stænger med creme og æblemos (eller kanelsnegle).

Dejen:

  • 2 dl mælk
  • 50 g gær
  • 100 g blødt smør
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 9 dl hvedemel
  • et drys vaniljesukker efter smag

Lun mælken til den er lillefingervarm(gryde eller mikroovn efter eget valg).
Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri.
Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage) og slå dejen godt sammen med en grydeske.
Dæk skålen med et rent klæde eller låg og stil dejen til hævning et lunt sted i en ½ time.

Cremen:

  • 2 æg
  • 3 spsk sukker
  • 2 dl mælk
  • 2 spsk maizena
  • Vaniljesukker efter smag

Det hele røres sammen i en gryde og piskes under opvarmning, når det begynder at tykne piskes der grundigt, så cremen ikke gror på.
Når cremen begynder at være rigtig tyk, tages gryden af blusset og der piskes løs til cremen er glat, herefter stilles den til afkøling.
Er den for stiv ved brug kan den røres op med lidt mælk eller fløde.

Æblemosen:
Her har jeg intet mål på hvor meget der skal til, men man kan næsten ikke koge for meget æblemos.

En mængde æble skrælles og skæres i stykker uden kernehus, herefter hældes lidt vand over, vil man være et luksusdyr, smides en vaniljestang.
Når æblerne er møre – røres de i stykker med et piskeris, herefter afkøles mosen.
Når den er kold smages den til med sukker og ekstra vaniljesukker om nødvendigt.

Remonce:
Skulle man vælge at fylde stængerne (eller sneglene) med remonce, så er mængderne som følger:

  • 250 g blødt smør
  • 170 g brun farin
  • 4 spsk kanel
  • Evt. sirup.

Herefter blandes det hele sammen til en ensartet masse.

Når fyld og dej skal samles:

Dejen deles i to og fremgangsmåden er den samme for begge.

Dejen formes til en pølse, herefter rulles den ud tyndt så den bliver til en rektangulær plade.
Først smøres cremen ud i et jævnet lag på hele pladen, herefter æblemos.
Til sidst foldes først enderne ind og herefter siderne.
Dejen smøres med lidt vand og kan eventuelt drysses med lidt sukker.

Skulle man vælge at lave sneglene, så kan man dryppe lidt sirup ud på dejen, herefter spredes sukkermassen ud over hele pladen.
Til sidst rulles dejen sammen til en lang snegleformet pølse og der skæres passende stykker af dem, hvor enderne klemmes sammen og sneglene sættes på højkant.

Lad stængerne/sneglene efterhæve ½ time på pladen.

Bagetid:
Ca. 10 min. Ved 225˚C.
Jeg lavede her to varianter, hvor jeg eksperimenterede med at lægge en plade marcipan i den bagerste, men kun fordi vi havde det hjemme.

Opskriften jeg tog mit udgangspunkt i, som jeg har leget videre fra er denne her

2 Responses to Stang med creme og æbler.

  1. Pingback: Kogebogskampen #4 | Jordforbindelse(n)

  2. Pingback: En lyserød lagkage | Jordforbindelse(n)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.