Sprøde ingefærsmåkager

Posted by Sacha in bagværk, Mad, Opskrift, småkager | Tagged , | 4 Comments

Indrømmet, jeg har en svaghed for ingefær og det er en af de ting der fast er at finde i mit køkken.
Jeg kan godt lide det spark det giver, det er ikke for meget – lige nok til at det prikker på tungen.

Her har jeg dog ikke brugt frisk ingefær, men den stødte variant fra krydderihylden.

Disse småkager kunne jeg sagtens forestille mig i knust og brugt som bunden til en cheesecake.
Uanset hvad, prøv dem – de tager ikke lang tid at lave, det tager ikke lang tid at vippe sammen.

Ingefærsmåkager

  • 225 g mel
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk bagepulver
  • 3/4 tsk natron
  • 125 g sukker
  • 75 g smør
  • 2 spsk sirup
  • 1 æg

Fremgangsmåde:

Sigt mel, ingefær, bagepulver og natron i en skål, tilsæt sukkeret og bland det godt sammen.
Kom smør og sirup i en gryde, varm det op ved svag varme til smørret er smeltet og afkøl til det er fingervarmt.
Pisk ægget sammen med det smeltede smør/sirup og bland det herefter godt sammen med melblandingen.
Rul dejen ud til en eller flere pølser og del dejen i passende stykker, der rulles til kugler og trykkes let flade.
Fordel kagerne på en bageplade med papir med god afstand, da dejen flyder lidt ud.
Kagerne bages ved 170*C i 15-20 min.
Køl kagerne af på bagepapiret indtil de er faste nok, til at kunne flyttes over på en rist.

Ingefærsmagen udvikler sig i kagerne, så for tvivl ikke hvis de smager for svagt som nybagte, smagen bliver tydeligere efter et lille døgns tid.

4 Responses to Sprøde ingefærsmåkager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.