Man sku se ud som
ham der Rock Hudson,
men jeg hedder Knud
er lavet af Gud
så jeg ser almindelig ud.

Knuden – 78’eren (Shubidua 5)

I denne uge, hvis sand snart løber ud i timeglassets bund, har medierne fortalt om godkendte navne til børn, hvilket fik mig til at tænke på ovenstående sang af shubberne.

For selvfølgelig er et hvert barn speciel, faktisk er et hvert menneske er noget unikt – biologisk set.
Men listen med godkendte navne rummer flere specielle navne, hvis man nu er Barcelona fan, så er det ganske oplagt at sønnike bliver opkaldt efter klubben: Barca.
Eller hvad med Apple til datteren, lige som Gwyneth Paltrow & Chris Martin.

Det at have et specielt/anderledes navn er ikke altid lige pissefedt som barn, ej hellere som voksen, for den sags skyld.
Jeg hedder selv noget, som ikke er på top 50, hvilket som barn var lidt noget øv, når andre kunne få tingel-tangel med deres navn på. Lige så irriterende var det at skulle stave mit navn hver eneste gang og lidt pinligt at skulle rette mine lærere, fortælle at der kun var et S i navnet.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

Med tiden er det blevet morsomt at finde ud af hvem man deler navn med, for hvor navnet er et godkendt pigenavn i Danmark, så anvendes det især som drengenavn ude i europa.
Hvem kender ikke manden bag Borat og Brüno? Eller husker ham den tyske DJ fra omkring årtusindskiftet (okay, han var muligvis en døgnflue med et par enkelte hits).
Da jeg som teenager var i Sydfrankrig med familien, så jeg for første gang et ark med “det her betyder dit navn” – arket var grønt = det var til drenge.
Det ark beviste for mig, at mit navn var/er almindeligt.

Jeg har ikke noget i mod ikke main-stream navne, for at bruge et godt nydansk udtryk, men hvorfor giver man barnet dette specielle navn? For barnet bliver ikke mere specielt af at hedder noget særpræget end at have navn der findes i top 50.

Et specielt navn gør det svært at gemme sig i mængden, og nogle gange kan det sgu være rart at kunne gemme sig.

Når det er sagt, så har jeg i dag affundet mig med mit lidt anderledes navn, staver i dag pr. automatik mit fulde navn.

– og så var det god humor da jeg boede på kollegium og det gik op for min franske underbo at jeg ikke havde det køn hun regnede med, ud fra navnet på postkassen 😉