Skyd!

Posted by Sacha in tankestreg, Teknik | Tagged | 7 Comments

Her på det seneste er ønsket om et spejlreflekskamera blevet større, så jeg har googlet en del på emnet, der er med andre ord blevet researchet på emnet en del.
For sådan en fætter er ikke lige et let greb i lommen, tvært i mod er det et køb der efterlader dankortet rødglødende og kontoen blødende.

Jeg har kigget på to modeller: Canon 600D og efterfølgeren 650D, den sidste er spritny på markedet, så jeg har ikke kunne finde mange anmeldelser af den.
Den største forskel jeg har kunne finde på de to modeller er den lydløse motor i objektivet, nå ja også prisen på 2 kilo.

Men, og der er altid et men.
En ting er prisen, noget andet er at jeg har et meget stærkt fornuftsgen, til tider måske lidt for stærkt.
For som tingene ser ud nu, så mangler jeg timer i døgnet til for alvor at kunne lege med kameraet, hvilket blandt andet skyldes min transporttid til og fra arbejde.

Så mens jeg drømmer om et lommekamera til meget store lommer og mindre transporttid, kan jeg blive klogere på kamera, objektiver og hvad der ellers er godt at have i den sammenhæng.

Skulle jeg nu få meget lyst til noget der ligner sådan en spejlrefleksfætter, så er det muligt at finde det til små penge på etsy.com, for hvad med sådan et lille lyserødt et som på billedet?
Det er da lidt sødt og girlie.
Prisen er hellere ikke giftig, da det kan fås for: Du-bliver-ikke-bonget-af-skat-og-postvæsnet, eller på almindeligt dansk: Det står til under 80kr inkl. porto.

Klik på billedet for at komme frem til en af sælgerne og hos denne sælger minder portopriserne om noget der kan konkurrere med postDanmark, ved så ikke om det skyldes at det sendes som luftpost.

(billede: sælger på etsy.com)

7 Responses to Skyd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.