Sidste torsdag da jeg kunne stå på to fla’e fø’er… i mindre fantastisk belysning.

Fredag kommer jeg  til at tage et løbetrin, hvorved al vægten havnede på foden med den dårlige ankel og et smæld kunne mærkes i anklen!
(Indsæt upassende mængder af bandeord).

I dag onsdag d. 16. november på vej hjem træder jeg forkert på foden – ja den med den indbundne ankel og tårerne sprang frem i øjnene i løbet af et splitsekund, tårer af smerte.
(Indsæt en endnu større mængde af bandeord).

Der er lidt et skridt frem og to tilbage over det.

Nå men, til outfittet – så er der noget dejlig bekvemt over dette outfit.
Jeans, en top og et tørklæde er en klassiker, ikke noget revolutionært – men dejlig let at trække i, når klokken er kvart i kvalme om morgenen, når sengen trækker mere end mørket udenfor.