Det er nu lidt morsomt, for jeg vandt ikke blot hos Maria, jeg vandt også over hos Deppe.
Præmissen for hendes konkurrence var en lidt anden end hos Maria.

Så da jeg mandag morgen lige skimmede min google læser igennem, blev jeg meget overrasket og stolt over at netop jeg blev udtrukket.
Godt nok var der langt færre deltagere her, men der var en opgave bag, nemlig det at være modig.

Konkurrenceindlægget findes her.

Det er jo i grunden modigt at krænge sig selv ud og udstille sig selv på nettet.
Men nu har jeg gjort det en gang og jeg gengiver gerne hvad jeg skrev over hos Deppe.

Jeg kom med følgende indspark:

1. Jeg er helt fantastisk i et køkken, det er måske en banal ting i nogle menneskers øjne, men F**k hvor er jeg sej der.
Det er endnu mere fedt, når jeg har fået positiv respons på det fra andre, for så er jeg ikke ene om at synes jeg er sej lige der.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

2. Tre modige ting inden for den seneste måned?
Lidt sværere, for det går lidt op og ned, hvornår jeg får gjort noget “modigt”.
I nogle perioder i løbet af et år, sker det hver dag i en uge og så kan der gå en måned, halvanden uden de helt “modige” ting.

Da september har været lidt fattig på det punkt, så vil jeg gå lidt længere tilbage end det.

A)September: Jeg lysnede mit hår igen og ja, det gik ikke helt efter planen, det blev sådan tisgult i det.
Det modige består så i at jeg vælger at skrive om det både i min status på FB og tilegne ikke et indlæg men hele to indlæg om det mislykkedes hårfarvningsprojekt (og har et tredje på vej).
Jeg åd kort sagt min forfængelighed, grinede af det hele og offentliggjorde det.

B) Juni: Amsterdam, der var flere ting her som jeg aldrig ville have gjort før.
Jeg brugte tid på at gå alene rundt i Amsterdam, ikke bare en, men to gange.
Udover det, så overvejede jeg at købe noget i en genbrugsbutik – never ever happend before (min økonomiske sans, stoppede mig dog)

C) Juni: Jeg erkendte at jeg ikke kunne blive boende hvor jeg gjorde, det var blevet lidt for ubehageligt.
Så jeg tog mod til mig og fiskede hos forældrene efter muligheden for at flytte hjem til dem.
Det kræver lidt mod som 28 årig at flytte hjem igen, for der er vaner man må ligge på hylden og hele ens liv ligger i flyttekasser.

3.
Du, Anne minder mig om de små succeshistorier i hverdagen og i livet, som jeg i lang tid har fortrængt i forhold til de mere grå og negative ting.
Jeg kan spejle mig i en del af det du skriver og gør, hvilket er rigtig rigtig rart.
Du minder mig om hvor sej jeg i grunden er, at det ikke er forkert at sige fuck det i stedet for at være en stor undskyldning.

Jeg har med tiden lært at se mere positivt på tingene og se udfordringer frem for problemer, faktisk er jeg flov over mig selv efter en omgang brok.
Jeg har på et tidspunkt været så heldig at møde Deppe, og hun har en fantastisk personlighed.
Vitterligt et af de mennesker der efterlader et indtryk hos en.