Sandsælgeren i Sahara #1

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, Samfund, tankestreg | Tagged | 4 Comments

Nu er det snart nu – destination dagpengeland venter forude, utroligt at det allerede er 1. marts.

Der er (forsat) krisestemning derude og det letteste ville da også være at sætte sig ned på den store muskel, placeret lige der hvor benene er koblet på kroppen, og så tude løs tilsat en stor omgang selvmedlidenhed.
Men for pokker – et job kommer trods alt ikke lige flyvende færdigstegt ind i gabet på en, der skal lidt indsats til.

Jeg har været der hvor de pessimistiske og selvudslettende briller har været på, men for pokker – det skinner jo igennem i de ansøgninger der skrives.
Tonen omkring dem udenfor arbejdsmarkedet, uanset om det er dagpenge eller kontanthjælpmodtagerne, har været hård – meget meget hård længe.
Det værste her er de mange enkelt sager, i medierne som får Mogens og Maren i mosen til at gå efter manden og ikke bolden.
Bevares det er sådan noget der sælger, ikke den historie om at Danmark ligger i top, når det gælder de krav der stilles, for at kunne modtage dagpenge og kontanthjælp, den gled lige så stille ubemærket hen.
Jeg er lidt fristet til at dokumentere og grave lidt i lovgivningen, hvilke krav der stilles – for myterne er mange.

Det er uhyggelig let at gå ned med flaget, når man får standardafslag nummer 17, hvis man da er så heldig.
Men jeg vil ikke lade de negative tanker fylde for meget, jeg vil gøre alt for at mit ophold i dagpengeland bliver så kort som muligt, inden jeg igen sidder i et job hvor +5 år på universitetet ikke er spildt tid.

Hvordan jeg vil strukturere min dag/uge, det fortjener sit helt eget indlæg.

4 Responses to Sandsælgeren i Sahara #1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.