Ruteplanlægning for rugbrødsmotordrevne maskiner.

Posted by Sacha in Aha, Sport | Tagged | 2 Comments

At beregne tiden og distancen for en rute, når man er på cykel har længe været noget man sjussede sig frem til.
Det samme gælder løbeturen – dog har der i nogen tid været programmet til beregning af disse på hjemmesider for kvindeløb.

Men når man har været på cykel og skulle finde vej til noget, og så bedt krak om at finde vej – så er det gerne en tur ud på veje, hvor der er forbudt for cykler (og gående), men i dag fandt jeg en lille smart ting på kraks hjemmeside.

Nu kan man måle sin cykel (eller gå/løberute) på kraks og få en distance ud af det, der sådan cirkus passer.

Dælme smart må jeg sige, for lige pludselig har jeg fundet ud af, at et par af mine standardture på cykel rent faktisk er omkring 1000 meter kortere end jeg regnede med – altså, det klager jeg ikke over.

En anden lille smart ting er den tidsmåler der er sat på nede i hjørnet for hhv. cykel og gående – endda med anslået hastighed for begge.

Så nu har jeg fundet ud af, at jeg i går løb 3km (med opvarmning og nedkøling i gang er turen 4km, ergo plads til forbedring) og så fik jeg cyklet omkring 6km hver vej sidst på eftermiddagen og to gange 4km først på dagen.
Hvilket vil sige mine cykelture har været kortere end jeg regnede med og løbeturen lidt kortere, men der var et par ophold ved lyskryds som “stjal” nogle meter i benene.

Det går ikke at jeg kun løber lidt over 3km på 30 minutter, jeg skal op på over 4km og meget gerne nærme mig de 5km.

Så nu er planen at en ud af ugens tre løbepas skal indeholde en form for intervaltræning, hvilket i praksis vil sige at jeg går tilbage til uge 1 og 2 i løbeprogrammet og bruger løbetiderne her til at træne mig op til at løbe hurtigere, fordi det er et kortere tidsrum hvor der skal løbes igennem.

For det var liiiidt pinligt, da jeg i sidste uge blev overhalet af en anden (erfaren) løber, der var lidt skildpadden og haren over det… gæt selv hvilket af de to dyr jeg var.

2 Responses to Ruteplanlægning for rugbrødsmotordrevne maskiner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.