Februar 2013 bliver vist den mest stille måned i de knap tre år jeg har haft domænet.
Min traditionelle vintertræthed har slået ufattelig hårdt i år, som i virkelig virkelig hårdt, jeg har nærmest ingen energi haft.
Så jeg har flere dage tudet af træthed efter arbejde, haft kvalme ved aktivering af mit mobile bredbånd.
Oven i hatten har mine fingre slået knude på sig selv i en større skrivestrejke, ren volapyk er kommet ud af mine fingers dans over tastaturet, hvilket er pænt upraktisk når man forsøger at skrive jobansøgninger.
Men nu er kun 10 dage tilbage af årets møgmåned, men samtidigt også kun 10 dage tilbage inden jeg vender snuden mod dagpengeland.
Men også 10 dage til første forårsmåned – se det er noget jeg ser frem til.