Jeg løber rent faktisk, eller lige her er jeg i gang med 90 sekunders gang i godt tempo.
Så har jeg fundet ud af, at jeg nærmest bor på toppen af en bakke, så udturen på min løbetræning går gerne ned af bakke – hvad enten det er jævnt faldende eller mere kradsbørstigt.
Til gengæld er jeg ved af dø (okay, ikke bogstavelig talt – but you know what I mean), når turen så går tilbage igen og det er lige en tand mere ubehageligt, når jeg skal fra gå i godt tempo, til at løbe.
Det trækker altså tænder ud – også i den grad.
Så jeg ser faktisk frem til det tidspunkt, hvor jeg kan løbe i et stræk og ikke har “gåpauser” i programmet, for det er efter sådan en “gåpause” at benene føles som bly.
I dag mødte jeg en mandlig løber i shorts, sweatshirt og bare ben – ingen, handsker, hue eller tørklæde…
Gæt hvad jeg havde på?
Jeps, handsker, hue, tørklæde, fleecejakke og lange løbebukser.
Kunne måske og kun måske have undværet handskerne, hvis det ikke var for den halve pelikan det blæste.
Nå, det var vist lidt tanker omkring løbetræning og bly i benene – vist en rimelig god opsummering.
PS. Hvis man kan sin Harry Potter, så ved man sikkert hvor overskriften stammer fra, hvis ikke kan jeg fortælle at det stammer fra filmen HP og fangen fra Azkaban, hvor Professor Lupin forvandles til varulv.
