På dag 3 og 4 i “retroweek” gik kreativiteten i stå ang. udfordringen.
På 3. dagen gik jeg bare død og på 4. dagen (i dag torsdag) havde jeg en aftale lidt over 8 med jobcentret, så her blev det første og bedste hevet på.
Onsdag forsøgte jeg mig først med noget 80’er inspireret, men jeg følte mig meget klædt ud og meget lidt mig.
Så jeg droppede det, det ville være dumt at tage noget på, som jeg ikke følte mig tilpas i.
Derfor de tætte leggings og meget røde ankelsokker – det var basen i det oprindelige outfit.
Torsdag lå dette indenfor rækkevidde, forsat det korte skørt a la slut 60’erne.
Den nederdel er min favorit, så jeg er lidt ærgerlig over, at H&M ikke forsatte med at lave deres korte basisnederdel, i den kraftige kvalitet og i stedet vendte tilbage til den tynde kvalitet.

Men jeg regner med at råde bod på de seneste to dage med lørdagens outfit, hvor jeg har en aftale, hvor to forskellige outfits vil være en rigtig god idé 🙂
Min manglende kreativitet mangler lidt et par bukser og jeg kan bare ikke rigtigt finde nogle lange, som passer til den pris jeg vil give.
Eksempelvis har de ikke længere Silvia i Odense, og jeg som endnu ikke har testet om de skulle være så gode, som jeg har hørt andre sige.
Så jeg er pt. inde i en bukseløsfase.
2 Responses to Retroweek #3 + #4