Ehm… Jeg kan altså ikke lade være med at grine, men samtidigt er jeg glad for at jeg smed “hårfarven” i håret her til aften og ikke to dage inden den fest, jeg inden alt for længe skal til.

For mit hår er blevet bleget og har fået sådan en fin undertone a la kuløren, vi kunne kalde pisgul.

Så nu skal jeg lige overveje hvad jeg gør, der er flere muligheder:
A) Jeg accepterer det og gør intet.
B) Jeg accepterer det og går med hue det næste lange stykke tid, når jeg forlader huset (Måske en amputeret Burka kunne bruges?)
C) Jeg delvist accepterer det og får fat i noget shampoo/balsam der dæmper misfarven.
D) Jeg bryder grædende sammen (af grin) og ringer til en frisør, for at hun kan rette op på skaden.

Jeg ved ikke helt endnu hvilken mulighed jeg skal vælge, tror lige at jeg tager den i dagslys først.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

Derfor venter jeg også lige med billedbeviset – jeg må sove på det.