Nu har jeg prøvet det, skal vi så ikke tage at komme videre?

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, Samfund | Tagged | Leave a comment

Da et par unge fyrer for ganske kort tid siden havnede i medierne med deres hjemmedokumentar Bistandsland, så fik det pirket til gløderne i overførselsindskomstbålet.

Jeg forholder mig skeptisk, for kan det virkelig passe at vedkommende ikke blev tjekket i hoved og hale, som var det en anden grundig helbredsundersøgelse.

Min skepsis bunder i det bureaukratiske helvede det er at søge dagpenge.
Først finder man jobnet.dk og går igennem det basale med blandt andet erfaring og uddannelse, det fylder fem sider.
Når man er færdig her, møder man et skærmbillede at man vil få en aktiveringskode med posten og ja, du læste rigtigt: P-O-S-T-E-N!
Det er digitalt, men lige aktiveringskode skal sendes med posten.
Herefter skal ens CV udfyldes.

Næste skridt er at kontakte a-kassen.
Her er det en noget længere spiseseddel, som man skal igennem, for at tilfredsstille systemet.
Herefter er det blot at vente på en mail der fortæller om man er berettiget eller ej, hvilken sats og sidst men ikke mindst hvor mange uger.
Jeg havde en sjette sans der fortalte mig, at der nok skulle være bøvl med min ansøgning, af samme årsag ringede jeg torsdag for at høre om der var noget jeg kunne gøre for at bevise at jeg var på den rigtige side af de magiske 1924 timer, her blev jeg affejet af en meget ubehøvlet medarbejder fra min a-kasse, samtalen blev sluttet med at han bare lagde på.
Fredag ringede jeg igen, fordi jeg ville sikre at jeg fik udfyldte skemaet rigtigt, her var det den samme som dagen før der tog telefonen, han glemte (?) at fortælle at han sendte mig videre til en kollega, så jeg hang i en ny kø i 7 min.
Jeg fik min hjælp.
Lørdag morgen tikker der så en mail ind der fortæller at jeg kun har mine 24 ugers dagpenge fra sidst – tal lige om at humøret falder og kvalmen stiger, så jeg måtte ringe endnu engang.
Hvilket jeg gør her i dag mandag og gæt hvem jeg får i røret? Jeps, ham den ubehøvlede.
Her får jeg at vide at februar ikke er registreret i systemet, og inden jeg kan spørge efter en mail får jeg svaret: Du kan ringe igen torsdag og så bliver der lagt på uden varsel.

Så jeg gider ikke dagpenge længere og dette er kun dag 3.

Alt virker tilsyneladende motiverende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.