Nu har jeg præsteret dette, så fortjener jeg helt klart en belønning.

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Tagged , , | Leave a comment

Hvorfor er det i grunden sådan at mange af os, går rundt og har den indstilling til tingene.
Vi finder på undskyldninger for at belønne os selv, lige fra beståede eksamener, bestemte karakterer, optagelse på studie, nyt job, vægttab, gennemført et sportsligt mål.

Hvorfor?
Jeg er på det seneste kommet til at tænke på det og jeg ved ikke om det er en særlig kvindelig disciplin, at vi skal gennemføre noget for at kunne have en god undskyldning til at bruge penge.

Jeg har sat sådanne mål op for mig selv igennem tiden, og jeg er med garanti ikke den eneste der har lavet sådanne små finter.
For hvorfor behøver vi en anledning til at købe eks. det par sko vi er faldet i staver over, hver gang vi er gået forbi den pågældende butik.

Er klar over at visse ønsker man måtte have, kræver at der spares op.
Men behøver man virkelig en anledning til så at købe denne ting – for når man har nået disse mål, hvad enten det er en topkarakter, et job eller et gennemført marathon, er det så i grunden ikke en belønning nok i sig selv at kunne sige: “YES! I did it!”?

Nu hvor jeg har sat mig for at få en noget sundere vægt, så lægger lidt op til at man bør sætte nogle delmål, og der skal gerne være hæftet en gulerod ved disse mål.
Det er ikke første gang jeg er stødt ind i det, men første gang jeg har tænkt over det, og undre mig over det.

Hvorfor bør jeg belønne mig selv ved mine delmål, hvis vi tænker på tøjet – så er det vel bedre at købe nyt sådan løbende, når tingene bliver for stort/løst.

Disse tanker har jeg gjort mig, fordi jeg begyndte at overveje, hvad jeg dog skulle belønne mig selv ved 5% vægttab af startvægt, 10% af startvægt og ved den magiske grænse, sat af BMI.

For bliver ting vitterligt mere specielle af, at det er købt i forbindelse med et bestemt mål, som vi selv har sat os?
For så kan man stille spørgsmålet: Er det så i virkeligheden målet vi jagter? – Eller er det guleroden?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.