Nøj hvor blev jeg muggen, da jeg for lidt siden åbnede brevet fra mit tidligere boligselskab.
For i følge dem, dvs. mit tidligere kollegium havde jeg ikke gjort ordentligt rent, ud fra de punkter der er udfyldt skulle man tro at jeg slet ikke havde gjort noget som helst!
Ud af de mange punkter de mente der var fejl i, er der kun to der giver mening for mig:
- Udskiftning af bruseforhæng
- Maling af vinduet/karmen.
Resten giver på ingen måde mening og slet ikke udskiftningen af toiletsædet, det var åbenbart i stykke??!
Øhm… Det må så være dem selv, der har været fumlefingeret.
Så er der malearbejdet – I don’t get it!
Jeg har ikke røget på værelset eller haft levende lys og værelset blev malet december 08, som jeg flyttede ind i januar 09.
Så ud af et depositum på 4300,00kr, så får jeg 1904,05kr tilbage.
Jeg kan ikke tænke andet end: De må virkelig fattes penge og huslejen har de lige sat op til en pris, for det er muligt at finde kollegieværelser inde i København der er billigere og som med garanti er i en bedre stand (dvs. ordentlig varme og ingen skimmelsvamp).

Jeg er nok mest muggen over at min rengøring ikke er god nok, når den samme rengøring var god nok, da jeg fraflyttede min ungdomsbolig i Odense januar 09.
Jeg har lært lektien: Tag billeder inden du flytter ind og tag igen billeder når du flytter ud!
Men hvor er jeg glad for at jeg ikke skal bande over det sted hveranden dag længere.
5 Responses to Når rengøring er ligegyldigt!