På sådan en grå og yderst våd sidste mandag i august, havde jeg fornøjelsen af at kigge på en spritny elbil, der snart lander på det danske marked i arbejdstiden vel at mærket.
Kom ikke her og sige at løntilskudsjobs kun handler om at brygge kaffe og føre samtaler med hhv. printeren og kopimaskinen.
Man hører ufatteligt mange negative historier omkring løntilskudsstillinger, hvis det ikke handler om arbejdsopgaver man er dybt overkvalificeret til, så fungerer man som hvis slave.
Ikke mindst så er giver et offentligt løntilskudsjob ikke en billet til arbejdsmarkedet.
Vi har hørt dem alle, nu vil jeg så komme med den positive vinkel, for det kan godt ske at vi akademikere i øjeblikket fungerer som “hvide slaver”, men med +5 år på en videregående uddannelse har lært (de fleste af) os, at tænke og arbejde selvstændigt og konstant søge ny viden.
Jeg var ude i overtiden inden jeg overhovedet kom i nærheden af et løntilskudsjob, faktisk stod jeg og skulle vælge mellem to tilbud og et tredje sted kom i 25. time og var interesserede.
Så da mit valg faldt, så var det på den stilling der indeholdt tilbudet om databehandling i rå mængder, hvilket var et ufattelig godt tilbud i mine øjne, da jeg på den måde kunne få styrket mine kompetencer på dette område.
Det tog i øvrigt ikke mere end 10 minutter, for min da kommende kollega at sælge opgaven.
På de tre uger jeg har været ansat har jeg været med ude et par gange, blandt andet bilkiggeriet i dag.
Samt opnået at komme på kagelisten og blive overtalt til være DHL-løber.
Jeg har allerede nu fået så meget at kunne bruge i mine kommende ansøgninger og på mit CV, at jeg ikke turde drømme om det.
Bevares, kommunernes økonomi er ikke til nyansættelser i øjeblikket, selvom de jeg har mødt hellere end gerne ville sige: “Haps! Dig vil vi gerne have hos os – hvis vi kunne”, så jeg kendte de vilkår, som jeg gik ind til – nemlig en forsvindende lille chance for ansættelse.
Ja, jeg er måske en såkaldt “hvid slave”, men så længe at jeg personligt får ufatteligt meget ud af det og alternativet var nul erfaring.
Så hellere få erfaring og være gratis arbejdskraft.
Måske er jeg bare yderst taknemmelig fordi min jagt på at komme i løntilskud og praktik var pænt op ad bakke, så det at få fingrene i noget brugbart og fagligt relevant var ufattelig fedt.
Så her efter tre uger er jeg forsat glad for den mulighed jeg har fået, dog glæder jeg mig til tirsdag hvor jeg genser mine elskede regneark, efter at have været væk fra dem siden onsdag.
Ja, jeg elsker det jeg laver ( det er vel ikke forbudt selvom man arbejder for sine dagpenge – på dimittendsats).
