… så er det godt at jeg var ude i mørket søndag først på aftenen, iført regnbukser, jakke og et kamera på en trefod samt handsker i lommerne.
For søndag var månen også stor og imponerende, også selvom den manglede den lille sidste bid, for at at være fuld *hik*.
Men hold op hvor er det svært at få månen til at syne stor igennem linsen på et kamera, det bliver en lille plet.
Så jeg endte med at lege lidt med kameraet, når man ikke kan fange en stor måne, så kan man fange en lille “stjerne”.
Da jeg stod med udstyret på en sti, måtte jeg midt i en optagelse skynde at flytte kameraet og jeg var forberedt på et billede af den slags man sletter med det samme, fordi det er ekstremt rystet.
Men jeg blev positivt overrasket, for resultatet blev følgende:
De to fede striber er månen, og de små gullige er fra lysudsmykningen på en husgavl.
Det jeg er mest imponeret over er træet, det er så godt som ikke rystet.
Da månen ikke var det letteste at fotografere, så besluttede jeg mig for at udnytte det klare vejr til “nattebilleder”, blandt andet dette kombinerede solnedgang/garterilys i horisonten.
Nu stod jeg som tidligere nævnt på en sti, og der i mørket blev jeg mindet om forskellige kapitler i bøgerne om den lille troldmand.
Til mit held, svinger der en bil rundt nede for enden af stien og jeg får fornøjelsen af både lygter mod mig og striben af lys inden lygterne vender i kameraet retning.
Jeg er blevet lidt vild med at fotografere i mørket, og jeg havde også givet mig i kast med den begyndende stjernehimmel, hvis jeg vidste hvor min fjernbetjening gemmer sig…
