Det burde være ren candyfloss
Indenfor den første halvanden uge i forlovelsen, hvor alt burde være ren lyserød candyfloss og basunengle i den syvende himmel, da nåede jeg at tude et par gange over egen krop, tude over modeller i brudekjoler på brudebutikkers hjemmesider samt over tude over brude/brudekjoler på Instagram.
Frustrationerne
Det blev ikke bedre af, at læse på brudekjolebutikkernes sider eller diverse guides, at kjolen skal findes 12-8 måneder før og 5 måneder før er absolut allersidste mulighed. Det gjorde ikke sagen bedre.
For jeg var jo netop begyndt hos FitnessWorld, og havde planer om at gå ned i vægt, men med en kjole der skal anskaffes så lang tid i forvejen, så ville jeg ikke have en chance for at komme ned i vægt, for enten skulle jeg anskaffe en kjole i nuværende størrelse eller anskaffe en i 1-2 størrelser mindre. Begge dele er som at spille i lotteriet.
Så kunne jeg lige tude lidt over mig selv igen, og få det dårligt over at jeg både er kortere og bredere end modellerne i brudekjolerne, end hovedparten af brudene på Instagram.
Det var nået dertil at jeg havde fået forbud mod at kigge på brudekjoler en time før sengetid, fordi jeg ikke kunne sove grundet tankemylder.
Så fik jeg idéen at søge på #plussizebride for det må være min kategori, eller det er det tilsyneladende når jeg kigger på måleskemaer på diverse webshops (for almindeligt tøj), for det måtte kunne give mig et boost, men nej. Kunne hellere ikke her identificerer mig med disse kvinder, ej hellere #curvybride fungerer for mig.
“Plussize”
Hvis jeg var ikke allerede var i tvivl om hvad der kunne klæde mig, og hvilke modeller der findes for kvinder i ”plussize”-kategorien, så er det ikke blevet bedre efter søgninger på disse hashtags.
– og tvivlen bliver slet ikke mindre, når det drejer sig søgning på kjoler på websiderne for danske brudekjolebutikker, måske lige med udtagelse af Lilly, hvis måleskema til gengæld ikke er en fest hvis man er til den meget slanke side.
For falder man i kategorien plussize (dvs 44+), så minder snittet på kjolerne meget om hinanden, som om at plussize er en figurtype, og det er gerne smal over brystet og stor over hoften (aka de store siddemuskler). Som om størrelseskategorien ikke gav mig hovedpine nok, så er der også min højde – jeg er simpelthen underhøj, så uanset hvad jeg ender med (næsten) ville skulle lægges en halvkilometer op (eller der omkring), førend den passer i længden.
Nå ja, og den oplægning vil give en meromkostning på X kroner, noget jeg på ingen måde har kunne google mig til.
I øvrigt er det to måneder siden forlovelsen, og jeg mærker presset stige på at finde en kjole. Så nu har jeg meldt mig til “workshop” hos Panayotis, for nu kan jeg vist ikke udskyde det med kjolekig ret meget længere (hvis jeg skal rette mig efter alle de gode råd..)
