Opskriften er som jeg har lavet den.
Stjernemarkeringerne indikerer ændringer i forhold til den oprindelige opskrift og er forklaret nederst i opskriften.
Skinke- & ostemuffins
(6-8 store muffins) – jeg fik 12 små ud af det.
3 dl fuldkornshvedemel
2 dl grahamsmel*
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk stødt chili
100g reven ost
100 g strimlet skinke**
2 æg
2,25 dl mælk
0,75 dl olivenolie***
Tænd ovnen på 200 ˚C.
Sigt de forskellige slags mel ned i en skål og tilsæt de grove flager, sigt derefter bagepulver, salt og chili ned i skålen.
Tilsæt ost og skinke.
Rør æg, mælk og olie sammen i en anden skål.
Hæld æggemassen op til melet og rør rundt.
Fordel dejen i formene og drys med lidt reven ost****.
Bag dem i ovnen i 20-30 minutter.
*Egentlig skal der bruges 1 dl grahamsmel og 1 dl rugsigtemel, da der ikke umiddelbart var planer om det store bageri med rugsigtemelet, valgte jeg at eliminere det og doble op på det andet.

** Opskriften foreskriver røget skinke, her røg der en pakke med strimlet i – intet problem smagsmæssigt.
*** Opskriften foreskriver rapsolie, men havde olivenolie hjemme og brugte det, synes ikke at dette kunne smages.
**** Dette undlod jeg, jeg puttede al osten i dejen.
Opskriften stammer fra: MUFFINS – Lækre opskrifter på alle former for muffins og ideer til smuk pynt og skønt tilbehør (Åkerberg, Johan), Tukan Förlag 2010
Så til billederne.
Så de færdige muffins.
Jeg kunne finde på at tilsætte noget mere ost næste gang, evt. i form af hytteost til at give lidt mere “saft” i dem.
De er grove og smager rigtig godt sammen med ketchup 😉
Pingback: Kogebogskampen #6 | Jordforbindelse(n)