Arrrg!

Hej skriveblokade, jeg kunne godt undvære dig og derfor prøver jeg at skrive hvad der lige falder mig ind – og jeg udgiver det!

Skriveblokade igen, og hold nu op hvor er det irriterende, for det får mine jobansøgninger til at blive til en omgang bleh.. farveløst og ikke særligt: “I må simpelthen invitere mig til en samtale”.

Nå ja, og det påvirker også mine skriblerier her på kanalen, min kladdebunke er godt fyldt for jeg synes det der lyder pokkers fornuftigt på indersiden af hovedet, kommer ud på skrift, som en bunke bogstaver der vælter rundt i hinanden, som var de blevet kastet op i luften og landet tilfældigt på det virtuelle stykke papir.

Selv dette tekststykke synes jeg er en omgang bleh…

– og jeg har så mange mange idéer til bloggen og til ord til mine jobansøgninger, men vil det komme ud på den rigtige måde? Nope! Nix! Overhovedet ikke!

Tilgengæld får jeg misbrugt punktummer og udråbstegn.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

I øvrigt påvirker skriveblokaden også udformningen af et udkast til en anbefaling, tingene står fint i stikordsform i notehæftet, men det at samle denne prik-til-prik tegning er dælme svært.

Og pling, endnu en blog-idé strøg ind, det samme gjorde stikordene til endnu en jobansøgning.

Beklager dette bogstavsvandfald, men jeg kan umuligt være den eneste der oplever at ordene indimellem slår knuder på vej ud på skrift.

Så hvis dette absolut ingen mening giver, så fint – giver det mening også fint.
Har brug for at få tastet blokaden ud af fingrene.