Jeg hoppede jo på bogudfordringen for 2011, som bogklubbloggen havde brygget sammen.
Tænkte at det måske var en god måde hvortil jeg kunne genfinde min indre læsehest.
Emnet for januar var for mig heldigvis i den for mig lette ende, for på min bogreol finder man to bøger der opfylder kravet og de er pudsigt nok skrevet af samme forfatter.
Så det var lige til at gå til, jeg skulle “bare” genlæse en bog – denne bog:
Ja, “bare”…
Den indre læsehest skulle findes frem igen, hvilket var sværere end som så.
Der skulle faktisk en film til at finde den frem, nemlig Harry Potter and the Deadly Hallows part 1.
For efter jeg så den film i biografen i fredags, så fik jeg lyst til at genlæse samtlige syv bøger i serien, hvilket samtidigt betyder at jeg skal anskaffe de manglende bøger.
Så kom jeg i tanke om bogudfordringen og den kunne jeg ikke bare lige hoppe fra, når jeg nu havde lovet mig selv at deltage.
Så jeg fik tygget mig igennem 4:50 fra Paddington og selvom jeg havde læst den før og kunne huske hvem morderen var, så kunne jeg ikke huske hvordan den gamle dame fik opklaret mordet og hvor mange der måtte lade livet inden morderen blev fundet.

Da jeg havde lagt bogen fra mig, kom jeg i tanke om hvorfor mit noget yngre jeg elskede bøger, nemlig det at som jeg læste en bog dannede min indre biograf en film for mig.
At læse Agatha Christies bøger får de små grå i gang, for hurtigt begynder jeg at gætte på hvem der er morderen og ikke mindst hvorfor.
Et meget kort oprids af historien:
Et mord bliver begået og Miss Marple bliver rodet ind i opklaringen, da liget ikke dukker op, begynder hun at lede efter spor, men alderen er mod hende, så hun får en noget yngre medhjælper til at snuse for hende og pludselig dukker der et lig op, spørgsmålet er så – hvem er liget og hvem har slået personen ihjel?
I februar måned står den på noveller og må indrømme at det er en af de 12 udfordringer, som jeg har sværest ved, noveller minder mig lidt for meget om den tvungne læsning i skoletiden.