Mere sommerstemning i køkkenet: Mangosorbet

Posted by Sacha in Dessert, Is, Mad, Opskrift | 2 Comments

Udover citronisen blev der er også fremstillet en portion mangosorbet, fordi jeg havde sådan en moden fætter, som jeg ikke havde fået brugt.

Isen laves i flere tempi, da mangopuréen skal klargøres, inden man sådan rigtigt kan komme videre.

Mangopuré

  • 1 Mango
  • Vand til det lige dækker
  • Vaniljesukker efter smag
  1. Befri frugtkødet fra skræl og sten, pas på fingrene i kampens hede og ignorer alle fine forslag, der findes der ude. Det skal ikke være pænt her, det skal i en gryde!
  2. I gryden med frugtkødet og vaniljesukker efter smag, og lav ikke samme fejl som vanijlesukkergrisen her, hellere lidt for lidt til at starte med. Hæld vand på, det skal kun lige dække, der kan altid hældes mere vand på om nødvendigt.
  3. Sæt varme under gryden og kog frugten mør – når det føles klart, sættes det til side et øjeblik for at køle.
  4. Når frugtmassen er kølet lidt af hældes det i en sigte og så skal frugtkødet masseres igennem sigten, det kræver noget mas, pga nogle af de grove fibre fra mangoen. Når der ikke er mere der kan mases igennem sigten, kasseres resten (se billedet her under) og puréen er klar.

Så er vi klar til selve isen.

Sukkerlagen

  • 250 g sukker
  • 3 dl vand
  • 20 g glucosesirup
  • 4 dl Mangopuré
  1. Vej sukkeret og glucosesiruppen af, det gøres lettest ved at veje sukkeret først og veje glucosen oven i, hvorefter det pakkes ind i sukkeret, det letter det videre arbejde med glucosesiruppen.
  2. Bland sukkerblandingen med vand i en gryde og lad det småkoge i 10 minutter.
  3. Afkøl sukkerlagen inden det videre arbejde.
  4. Tilsæt mangopuréen til sukkerlagen og hæld det i ismaskinen, alternativt hæld det i en iskold skål og rør jævnligt.

Det ligner lidt vaniljecreme ikke?

Mangosorbet til venstre og citronis til højre.

2 Responses to Mere sommerstemning i køkkenet: Mangosorbet

  1. Pingback: Små fingertykke spanskrør | Jordforbindelse(n)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.