Nu hvor jeg er gået i gang med boligjagten, så kan jeg hellere ikke lade være med at tænke over hvad skal der stoppes ind i den forsat imaginære bolig.
For jeg har sådan set møblerne jeg skal have, selv det store spisebord som jeg fik af et par af mine forældres venner inden jeg flyttede hjemmefra (første gang) i 2003.
Et spisebord jeg aldrig har haft plads til – I ved, sådan et med to tillægsplader og plads til 8-10 personer alt efter hvor meget man skal komme hinanden ved.
Så det eneste jeg mangler af møbler er: Reoler (hvilket jeg har manglet konstant siden 2004 også selvom der kom en enkelt til i 2009) og nye spisebordsstole, da en af stolene måtte lade livet under den seneste af min brors fester.
Men nu kommer det lidt komiske – jeg synes det er noget så uoverskueligt at kigge på møbler på nettet, jeg kan virkelig ikke komme op og køre over det.
Det er lidt på samme måde som jeg har det med tøj og sko på nettet – bare lige en tand værre.
Jeg er mere til de glitrende kataloger i hånden eller endnu bedre at snuse rundt i bolighusene for inspiration.
At jeg så kan finde på at kigge i genbrugsbutikker efter tilsvarende ting, som det man kan finde i bolighusene er noget andet.
Hvad jeg kan være uinspireret over på de store linjer, så er jeg forfærdelig når det gælder detajlerne og nipslignende ting – at jeg ejer en amagerhylder siger lidt det hele.
Så kender I boligblogge – Jer der måtte læse med her, så smid dem hjertens gerne her, det er noget billigere at se på end at købe (sterile) boligmagasiner.
