Mayonnaise fra bunden

Posted by Sacha in Mad, Opskrift, Tilbehør | Tagged | 3 Comments

Efter adskillige besøg på youtube og et indlæg om farlig mad, fik jeg samlet mig mod til at at lave mayonnaise.
Hold da op hvor er det godt – så de to andre mayonnaisevarianter jeg har på programmet, frygter jeg slet ikke for.

Faktisk har jeg ikke rigtig lyst til at købe mayonnaise mere, efter at have rørt en sammen selv.

Normalt starter man med det ældste billede, men jeg kom til at tænke på entropi (kemi – google it), da jeg kiggede billederne igennem.
Så jeg starter bagfra bare for sjov skyld og narrestreger 😉
Hjemmelavede fritter, mayo og så købte kyllingenuggets – fritter og mayo var bedst.

Klar til servering

Man starter med et par æggeblommer…

 Dette er hvad der kræves til en portion mayonnaise.

 

Og så er det vel på tide at komme med opskriften.
Denne er fra Brdr. Price, men ingredienser og fremgangsmåde er pretty much the same, uanset hvor man kigger hen (i hvertfald når man kigger på youtube)

  • 1 bæger pasteuriseret æggeblomme (= 2 hvis man skraber det ud)
  • 6 dl madolie, jeg bruge solsikkeolie
  • 2 tsk. sennep
  • 2-4 tsk hvidvinseddike
  • Saften af ½ citron
  • Salt i gavmilde mængder
  • Friskkværnet peber

Så til arbejdet:

  1. Allerførst skal tingene have samme temperatur, temperaturforskellen skulle have en betydning for resultatet.
  2. Bland alle ingredienserne sammen undtaget madolien.
  3. Pisk det godt sammen med et piskeri.
  4. Når det hele vurderes til at være pisket godt sammen, starter man med et hælde en dråbe olie i blandingen af gangen, det er en kemisk proces og den skal vi vist helst ikke ind på her – så en dråbe af gangen og pisk olien ind i blandingen.
  5. Lidt efter lidt kan man øge mængden af olie, der hældes ned i massen.
  6. Blandingen burde tykne og jo mere olie man hælder i, des tykkere bliver den.
  7. Stop når du mener konsistensen er passende og smag så mayoen til, skal der mere salt, syre eller andet af basis i, så er det her.
  8. Server!

Så det vigtigste råd, som jeg kan give: Brug lidt tid på at kigge på youtubevideoer, for der er et utal af måder at lave mayoen på.

Som en sidegevinst ved denne udfordring, har jeg fundet glæden ved sennep, for sennep er andet end det kedelige og kønsløse halløj i brune platikbeholdere, som man har hjemme til den klassike pølle med brød.
Faktisk har jeg ikke rigtigt brudt mig om sennep, men denne dijonfætter jeg bruger her har ændret mit syn på sennep.

 

3 Responses to Mayonnaise fra bunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.