Det burde ikke være svært at leve sundt vel? Det burde være lige ud af landevejen.
I et øjebliks kedsomhed besluttede jeg mig for at skrive alle de kure/livsstile ned jeg kunne komme i tanke om og jeg nåede frem til følgende:
- De danske vægtkonsulenter
- Weight Watchers
- Kernesund
- South Beach
- Dukan
- Atkins
- LCHF/Lavkarbo
- Pæleo/Stenalder
- 2:5
- 3:4
- Juice-detox
- Kålsuppekuren
- Pulverkure (Nutrilett, Nupo)
- Spis efter blodtype
- Kostpyramiden
- Raw Food
- Vegetarisk
- Vegansk
- Frutarian
- Raw food vegan
- Kalorietælling
- Lene Hansson
- Anne Larsen
- Christian Bitz
- Chris McDonald
– og listen er sikkert længere end det.
Det får en til at tænke: At leve sundt er vist ikke helt så simpelt igen, og der må i øvrigt være gode penge i det, siden at jeg på 10 minutter kunne komme frem til det der står på listen.
Der bliver spyttet bøger ud om sundhed, lavet programmer om sundhed og der findes et ocean af madblogs med fokus på sund mad og endda videobloggere på youtube.
Så selvom andelen af overvægtige er stigende og i visse lande alarmerende højt, så burde det ikke være sådan med alle disse råd om hvordan man “bare” skal gøre.

Når disse råd og anbefalinger stritter i alle retninger, så bliver det ikke nemmere at vælge den rigtige vej – for hvad er den rigtige vej?
På et eller andet plan, giver det god mening at i familien af spiseforstyrrelser også findes ortoreksi, når folk får et sygeligt forhold til hvad der er sund mad.
Fordi der er penge i skidtet, så vil der forsat komme nye tendenser til hvad der er det rigtige valg og jeg har næsten ikke fantasi til at forestille mig hvad den næste tendens vil være.
En ting er sikkert, det er ikke let at tage det sunde valg.