Madplaner

Posted by Sacha in Mad, mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Tagged | Leave a comment

Min vægt og jeg er ikke gode venner for øjeblikket, rettere jeg er ikke sød ved min vægt.
En god del af det skyldes en pendlertilværelse hvor morgenmaden er blevet indtaget ganske få gange hjemme, resten af tiden er det sket under transport, hvilket giver meget lille variation i hvad der indtages.

Frokosten kunne være mere spændende, hvis jeg valgte at købe i kantinen, men der kommer nærrigfransen frem i mig, fordi jeg kan gøre det billigere selv.

Så er der aftensmaden, hvis jeg gad planlægge det bare lidt, hvilket jeg ikke har gjort ufatteligt længe, så ville jeg undgå diverse fælder og jeg kunne endda have rester med til frokosten dagen efter.

Så da jeg så tallet på badevægten forleden, besluttede jeg mig for at jeg måtte tilbage på sporet, ikke mindst fordi ordentlig mad også giver det mere energi på kontoen.

Nu hvor jeg har denne madudfordring, endda med et par åbne emner, så kunne det være på tide at kigge på madplaner igen – min konto ville sikkert også blive glad for det, for planlægning gør tingene alt andet lige noget billigere.

Derfor har jeg købt laks (laksen er købt før, jeg har fundet opskrifterne frem, ville ikke gå forgæves i supermarkedet) og det viser sig at det meste der skal bruges til den ene af opskrifterne er basisvarer og til den anden mangler jeg kun ting, som jeg med jævne mellemrum har hjemme.
Kort sagt ikke noget fancy-pancy.

Jeg har endnu ikke fået skrevet alt ned til den kommende uge, men jeg har en idé om hvad der skal på menuen og dermed hvad der måtte skulle købes ind.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.