Igen i dag blev jeg spurgt: Hvordan vil du indrette lejligheden og svaret var igen: “Det ved jeg ikke, bare der er plads til min seng og sofa, så er jeg tilfreds”
Jeg har ikke set hvordan lejligheden ser ud, andet end udefra og umiddelbart ligner det lidt det jeg kommer fra, bare mindre, ældre og umiddelbart i en bedre stand.
Udover køkkenet, som faktisk er at finde langs den ene væg i stuen, så er jeg nødt til at have en praktisk ting som: Gardiner og her har soveværelset førsteprioritet, da det ligger lige ved siden af hoveddøren og apropos at sove, rettere at vågne.
Så er en af de ting jeg virkelig ser frem til er mine morgener. Jeg er A-menneske, mere udpræget om sommeren end om vinteren, men samtidigt med er jeg så absolut ikke morgenmenneske, hvilket egentligt er lidt pudsigt.
Faktisk er det at være A-menneske noget lærte igennem de jobs jeg har haft, både avis, post og som pendler.
Morgenmenneske der i mod, det har jeg aldrig rigtigt været – ikke hvad jeg kan huske.
Jeg skal have lov til at vågne helt ud i fingerspidserne, og gøre klar til en ny dag mentalt, så selvom jeg sagtens kan vågne lidt over fem og være frisk, så er jeg ikke god til andre mennesker før klokken otte. Sociale medier er okay, men ude i den virkelige verden er jeg ikke, jeg skal lige lade op først.
Jeg er eminent til himmelvendte øjne, når jeg cykler afsted om morgenen.
Åh ja, og ingen nyhedsudsendelser – hellere ikke radio, skal helst ikke nå at blive i dårligt humør, inden dagen er gået i gang.
Til gengæld så er jeg (som regel vågen og hurtig i spyttet) når klokken rammer otte og den første tår kaffe rammer ganen.
Det at blive udsat for at leve i flyttekasser i et par måneder, viser en hvad det er man sætter pris på i hverdagen (og weekenderne for den sags skyld også)
