Cliché?
Men det gør ikke udtrykket mindre sandt, eller rammende.
For det tid siden jeg sidst var her forbi på kanalen, og aktiviteten på Instagram er også dalet gevaldigt.
Hvis nogen i sommers havde fortalt hvordan mit liv så ud i dag, så havde jeg rystet på hovedet af dem.
Jeg var dengang i den yderst stegende hede juli, ved at lægge planer for mine platforme.
Hvilke billeder der skulle skydes, og hvilke indlæg der skulle skrives.
Jeg regnede med at den praktik og mit motionshalløj fint kunne kombineres med lidt blogging/fotografering i weekenderne.
Praktikken blev til en projektansættelse, arbejdstiden gik fra 30 til 37 timer.
Nå ja, og så til overskriften…
Jeg planlagde det ikke, det skete ligesom bare, at jeg’et fik følgeskab af et vi, et os.
Så ikke nok med at jeg skulle jonglere med et job, så fik det på samme tid følgeskab af et os i fritiden.
Så med et røg planerne om at kunne jonglere med job, motion, blogging/foto i papirkurven, for pludselig var der andre ting i weekenderne, som krævede min tilstedeværelse.
I dag er det Singles Day, som åbenbart er det nye sorte på disse breddegrader shoppingmæssigt, og det er virkelig slået stort op.
For er det virkelig nødvendigt med sådan en dag, for jeg troede dagene efter Valentins Day var Single Days, for det er der meget af Valentinshalløjet bliver sat ned i pris.
Spøg til side.
I disse dage står jeg lidt på kanten af singletilværelsen, da kæresten holder (længe planlagt) ferie i Langbortistan, så der er masser af mig-tid i disse dage, hvilket vil sige at jeg igen har hele weekenden til min rådighed.
Men når sådan får en masse tid foræret, så er det svært at administrere tiden.
For hvad skal man bruge tiden på?
Skulle man fotografere? Blogge? Rydde op i de der flyttekasser der har stået gemt væk i over et år?
Eller skulle man slappe fuldkommen af?
Sidstnævnte vandt…
