Krystalkuglekiggeri

Posted by Sacha in mig, mig og lidt mere mig, tankestreg | Tagged , , | Leave a comment

Sidste emne i rækken vi har kunne kalde:“30 days of challenge”.

Dette sidste emne rækker ind i fremtiden, som en modvægt til de mange bagud relaterende emner.

Nu skal det lige siges at jeg ikke er stor fan af krystalkuglekiggeri i egen navle, så emnet for dag 30: “Hvor er du om 5 år” er lidt af en udfordring.

Hvorfor er jeg så ikke vild med sådan et spørgsmål, vil du nok tænke.

Jo, min erfaring har lært mig at jeg kan sætte nok så mange planer, idéer og tanker op for hvor jeg er og hvad jeg laver om eksempelvis to måneder og have en idé om hvordan jeg når der til.
Den simple fra A til B og lige ude.

Men men men… erfaringen siger at når jeg skal fra A til B, så når jeg gerne af snoede sideveje, ud af blinde forgreninger til disse snoede sideveje, fremfor at blive på den lige vej og lige pludseligt, så har min vej været forbi samtlige bogstaver i alfabetet inden jeg når i mål – hvis jeg da ikke har ombestemt mig for at B ikke skal være målet alligevel, men være Q.

For jeg er ikke der i dag hvor jeg troede jeg ville være da jeg var 18 eller 20 eller sågar 25 år.

Så nej, jeg har ikke den store idé om hvor jeg er om fem år (og til den tid er jeg 33år).
Jeg har dog nogle idéer om hvor jeg godt kunne tænke mig at være, men dem holder jeg nu for mig selv – I ved: Nemesis 😉

Okay så – en enkelt ting får I da.
Jeg håber meget på at min styrke har fået min kampvægt ned på det optimale niveau og har holdt den der i mindst et år.

Nu, håber jeg ikke at nemesis bider mig i måsen over dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.