Man tager jordbær og ananas, herefter eksperimenterer man med lakrids, vanilje og kokosmel.
Det er utroligt hvad så få ting kan blive til også smagsmæssigt.
Det hele startede med en bøtte med rålakrids fra Johan Bülow, for hvordan bruger man det. Jeg er bekendt med lakridsis, fudge og andet fra slikhylden.
Men hvad sker der når man tilsætter et drys lakrids, til frugt på samme måde som man ellers anvender kanel og vanilje.
Man får noget der smager fantastisk.
Jeg lagde ud med en jordbærcrumble, hvor jeg blandede en smule rålakrids ind i crumblemassen (smør, sukker, havregryn). Da jeg gerne ville have jordbærrene i fokus blev det til kun nogle få små klatter knasende dej, med smagen af lakrids der lige prikker på tungen.
Kombinationen af lakrids og jordbær er fantastisk, faktisk giver det mere at byde på rent smagsmæssigt, end klassikeren jordbær og chokolade.
Efterfølgende prøvede jeg med hjemmelavet sukkerlage med vaniljekorn, sukkerlagen blev af den lidt tyndere af slagsen. Den tynde lage blev hældt hen over et par gode bidder ananas, der herefter blev bagt i ovnen. I lun tilstand blev herligheden serveret med skyr.
Kombinationen af bagt ananas, vanilje og skyr kan anbefales, da det på ingen måde blev oversødt.
Når man fået bikset en vaniljesukkerlage sammen, så er det oplagt at hælde den over en frugtsalat.
Her en frugtsalat med jordbær, galiamelon, ananas, pistacienødder og et drys rålakrids.
Da jeg var i gang med kniv og frugt fik jeg lavet vel rigeligt, resten af frugtsalaten stod og soppede i sukkerlagen i et døgns tid, hvilket gjorde den mindre spændstig, til gengæld blev smagen af vanilje kraftigere. Så jeg hældte frugtsalatresterne over en par skefulde skyr.
Dette her har lært mig at det godt kan betale sig at kæmpe med sådan en vaniljefætter.
Når man har resterne af en ananas stående, så er det oplagt at smide det i en blender sammen med noget mælk til en smoothie.
Som sagt så gjort, dog blev ananassen i denne omgang kogt sammen med kokosmælk, i håbet om at trække noget kokossmag frem.
Efter at have kogt og fået tæsk med en stavblender stod jeg med en underlig tyk masse.
Smagen af ananas var fin, kokossmagen for svag og blandingen for trådet og grynet – bevares stokken fra ananassen og kokosmelet er svær at splitte ad til atomer.
Så en anden gang tror jeg bare at jeg hopper på ananasjuice og kokosmælk.
Men hvis man ikke tager chancer en gang imellem, så lærer man ikke noget nyt, uanset om det er en succes eller en fiasko.
Så ud af disse eksperimenter er jordbærcrumblen, klart den jeg vil mene er et must og en god undskyldning for at få fingrene i noget rålarids.
