Hvem er er ikke stødt på: “Produktet er fri for kemi” eller “helt uden brug af kemi” eller “indeholder ikke kemi” og meget mere i samme genre.
Jeg får lyst til at slå hovedet i bordet når jeg ser/hører det og lysten til at kalde folk noget mindre pænt er umådelig stor, men jeg vælger dog i stedet løsningen af tælle til 1000, for ret skal være ret, faget fysik/kemi og grundskolen lægger langt tilbage for mange, så viden er sandsynligvis gået tabt.
Som man vist kan fornemme, så er kemi min kæphest og har været det i mange år.
Det kan godt ske at det er en mindre sexet kæphest end grammatik og sprogkæphesten, men den er lige så vigtig.
Det irriterer mig hvordan kemi bliver misbrugt af alt fra kommunikationsfolk til mennesker med en “Ph.d. i Google”, og jeg har da også hørt adskillige gange, at jeg skulle slappe af og bare acceptere at kemi efterhånden betyder noget helt andet, end det reelt betyder.
Men jeg vil ikke bare slappe af og acceptere at kemi får samme behandling som ‘forfordele’ eller ‘bjørnetjeneste’ eller alle de ord som findes på både dansk og engelsk, men som betyder noget helt andet på dansk, men hvor man har adopteret den engelske ord.
Ja, jeg bliver ivrig når der er noget jeg brænder for, og selvom det er Davids kamp mod Goliath, så tager jeg kampen op – dog ved jeg at jeg ikke er helt alene i kampen, i det jeg har bidt mærke i at flere af mine gamle studiekammerater også bjæffer op, når tingene bliver lidt for tossede.
Så lad os gå til selve kernen, hvad betyder kemi når man slår op i et leksikon.
Betegnelsen for kemi – i følge Gyldendal
“videnskaben om stoffernes indre opbygning og de deraf betingede egenskaber samt om de stofforandringer, som kan blive følgen af ændrede ydre betingelser, fx kontakt med andre stoffer eller ændret tryk og temperatur.”
Hvis du læste: nørd, nørd, nørd, nørdet og mere nørdet, så er du på rette spor.
For det er netop kernen: Kemi er dig og mig, det er det vi er bygget op af.
I grundskolen hedder faget fysik/kemi, eller det gjorde det i slut-90’erne da jeg gik i 7-10.klasse, men faget bliver desværre ofte kun refereret til som fysik, hvilket ikke gør tingene bedre.
Bevares kemi hænger tæt sammen med fysik, og man kan anskue visse problemstillinger fra en fysisk vinkel såvel som fra en kemisk vinkel og definitionen fundet ved Gyldendal giver mening at læse med de fysiske briller.
Men når vi kun kalder området for fysik, giver vi plads til en masse misforståelser, når det kommer til kemi, men også fysik.
Jeg får eksempelvis sære trækninger når jeg hører: “Fysik, det er noget med at måle pH”.
Netop sådanne udtalelser gør at det i mine øjne er vigtigt at omtale faget som fysik/kemi, fordi man lettere husker forskellen på de to områder – ingen kunne vel drømme om at kalde biologi for fysik? Vel?
Med misforståelser der opstår allerede på grundskoleniveau, så er det ikke så mærkeligt at kemi, får en mindre pæn behandling af dele af kommunikationsfolket, hvad enten det er af uvidenhed eller fordi man vil sælge et produkt.
Tilbage til kemien, for kemi er ikke bare kemi. Læser man kemi på universitetet, så kommer man med garanti forbi forskellige områder indenfor kemien.
Man kommer på den ene eller anden måde forbi hovedområderne: Organisk kemi, uorganisk kemi, fysisk kemi og analytisk kemi.
Så tænker du sikkert: Hovedområder?! – og ja, hovedområder, for som med så meget andet er der lige et lag mere, til man kommer ud til de hyperspecialiserede områder.
Kemi er netop mere end bare kemi.
Blandt andet er der også: Medicinal kemi, biokemi, biouorganisk kemi, elektrokemi, miljøkemi, atmosfærisk kemi, akvatisk kemi, geokemi, teoretisk kemi, faststofkemi, polymerkemi og spektroskopi (hvilket man kan diskuteres om det tilhører kemien eller fysikken) samt mange mange flere.
Nu hvor forvirringen sikkert er total, men så minder det også om de første par sider i de fleste af mine kemibøger.
Men mon ikke det står bare lidt tydeligere at kemi, ikke bare er kemi.
Det er ikke noget der er letfordøjeligt og som man kan forklare sort/hvidt og netop det at kemi ikke er letfordøjeligt gør det i mine øjne interessant.
Fordi kemi kan virke som en stor omgang volapyk hos rigtig mange, så vil jeg dele det op i mindre bidder, for at gøre det en smule mere fordøjeligt, derfor undlader jeg i dette indlæg at uddybe hvad de forskellige områder dækker over, det kommer senere.
Lad mig komme med et eksempel fra virkelighedens verden.
Da jeg i sin tid havde kurset Kvantekemi, så var kurset på 10 ECTS og fordelt over to semestre, og til hver time havde vi maksimalt to siders læsning for, det er ikke meget læsestof til 90 minutters undervisning.
Så fortvivl ej, selv nørder kan blive udsat for viden som skal ind i musebidder.
Dette indlæg har været to måneder undervejs, fordi det er svært for mig at skrive om noget jeg brænder meget for. Det er mit hjerteblod der er tale om her, så tag godt i mod det.
Konstruktive bemærkninger er mere end velkommen.
