Et marathonindlæg venter forude, efter ugers skriveblokade, har jeg fået slået hul på bylden og det er som om at alt der er blevet holdt tilbage, bare må ud på en gang 😉
Jeg har aldrig rigtig været den store salatfan, den der klassiske kombination af iceberg, tomat, agurk, den siger mig absolut intet – det er som at tygge vand med en bismag er noget ubestemmeligt.
Sådan helt generelt har jeg aldrig været den der har fundet fornøjelse i at gnaske rå grøntsager – udover gulerødder, de har helst skulle være tilberedt og i små stykker i en eller anden form for sovs.
Den eneste salat jeg fandt okay var råkostsalat med hvidkål, æble, gulerod, citronsaft og evt. rosiner.
Selvom jeg har været mere fan af frugt, så har jeg hellere ikke her kunne råæde frugt, for sådan et æble er lynhurtigt blevet kedeligt bare at gnave i.
Det er først indenfor de sidste par år at jeg er blevet bedre til frugt og grønt, hvor det seneste år er der hvor jeg har prøvet mest nyt.
For mange af os, der har betænkeligheder ved den ene eller anden form for mad, for at vi kan vi tage det til os – skal det ske i vores eget tempo, når nysgerrigheden bliver for stor.
For mit vedkommende har internettet og de mange forskellige madblogs hjulpet mig, for jeg er blevet nysgerrig på diverse ting, når jeg har set billeder af dem, og læst dem beskrevet af almindelige mennesker uden kokkediplomer bag sig.
Det hele bliver det mere jordnært.
Seneste skud på stammen er Instagram, hvor der også postes mad og flere der poster “grønne” billeder, hvilket pirrer min nysgerrighed og har vist mig en verden der ikke kun består af iceberg, tomat og agurk.
Godt hjulpet af blogs, instagram og diverse grønne kogebøger på min hylde, er jeg kommet ud af min comfortzone og fundet større fornøjelse ved salater samt frugt og grønt generelt.
Eksempelvis det at kombinere det søde/bløde fra frugt med det sprøde og/eller bitre fra grøntsagerne, tilsat krydderurter/ost/sennep/vinegrette.
Pludselig bliver det hele mere spændende, for der er rent faktisk noget at smage og ikke kun vand med underlig bismag.
Herover et eksempel på en salat jeg ikke skulle tvinge i mig.
Mini romaine, hindbær, mozzarella, purløg, honningsennep samt salatklassikeren: Agurk.
Så jeg forsøger at blive bedre til det grønne, uden at køre i de samme ting (så jeg ikke ender med at bliver træt af dem).
