Jeg er en af dem der aldrig rigtig har haft hjemkundskab, og de ting vi lavede i de timer var ikke hverdagstingene. Det var bolcher, genfersnitter og syltede græskar – husker ingen ordinære ting.
Alle de almindelige ting lærte jeg hjemme så som kartoffelmos, pandekager og lasagne fra bunden.
Har vist mere end et billede i mit album fra barmdommen, hvor jeg stor pudret til i mel og med pandekagevenderen i hånden og på et eller andet tidspunkt, så bliver det noget man bare kan og indvendigt fnyser af shake-and-bake pandekager. Fordi det er jo simpelt.
Mine signaturpandekager er nok nærmere af den franske slags: Tynde, lyse og uden sukker, men efter jeg havde været i USA sommeren 2002, fik jeg smag for den lettere buttede slags og har igennem årene eksperimenteret lidt.
Da bananpandekagebølgen gik sin gang sidste år, hoppede jeg på. For det er nu en genial måde at bruge de lettere brune bananer på, alligevel vender jeg igen og igen tilbage til den lille tykke amerikaner, fordi den er på en eller anden måde mere medgørlig end den sarte franskmand.
Nu har jeg efterhånden skrevet langt, i forsøget på at kompenserer det manglende billede…
Anyways!
Tilbage i december lige omkring kanelhysteriet slog jeg en ondskabsfuld latter op, som kun kemikere kan gøre det og jeg gik i laboratoriet ( aka køkkenet) og smed lidt kanel i den lille tykke twistede amerikaner og resultatet blev nedenstående opskrift.
Pandekager til 2-3 personer, alt efter sult og tilbehør.
- 2,5 dl hvedemel
- 1 dl durumhvede
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- 2 æg
- 4 dl mælk
- nip salt og sukker.
Bland de to slags mel, kanelen og bagepulveret samt et nip salt og sukker i en skål.
I en anden skål eller kande blandes æg og mælk sammen.
Pisk æggemælken i melblandingen, er den for tyk tilsættes mere mælk.
Varm en pande op med lidt olie og hæld små dejklatter på panden, jeg plejer at have plads til 2-3 stykker alt efter størrelsen.
Steg dem til de er lysebrune på den ene side, hvorefter de vendes og steges til de er lysebrune på den anden.
Panden skal være medium varm, er den for kold bliver massen tung og er panden for varm, har man fornøjelsen af kul.
De kan serveres med det sædvanlige tilbehør, hvad end der er dit sædvanlige og de kan sagtens genopvarmes stykvis, hvis man tilhører dinner for one segmentet.
