Kandiserede citrusskaller

Posted by Sacha in Jul, Mad, Opskrift, Snacks | Leave a comment

Bum bum bum… Jeg havde planer om at udgive dette indlæg før jul, men tiden fløj fra mig.

Julen 2015 lavede jeg citrusskaller, en opskrift jeg faldt over i alt for damerne (men der ligger et hav af opskrifter på engelsk på det store internet), så det er ikke den dybe tallerken jeg har opfundet her.

Men sidste år blev jeg forbavset over det overskud af sukker med citrussmag jeg havde i overskud, som jeg ikke anede hvad jeg skulle bruge til – mere julebag var ikke lige det jeg havde lyst til i de sidste dage af 2015.

Så da jeg så her fornylig faldt over to økologiske røde grapefrugter, så fik jeg sådan lyst til at kaste mig over kandiseret citrus igen i år, både for at få skallerne men også for at få udnyttet det infused sugar til noget, samt bruge de kandiserede skaller til noget mere end blot at spise.

For søde skaller, som i: helt igennem søde, så hold dig til appelsiner (ikke overfladebehandlede), for citron, grape og lime vil forsat have lidt bitter smag lidt lige som drinken Aperol.

Til opskriften på kandiserede citrusskaller, bruger man ikke-overfladebehandlede citrusfrugter, normalt er jeg rimelig græsk-katolsk når det kommer til hvad folk bruger af råvarer i deres mad, men lige her duer de overfladebehandlede citrusfrugter ikke, da det netop er skallen der anvendes.

Det tager noget tid at lave skallerne, så det er ikke noget man laver søndag aften klokken 21.

Udbytte: Ufattelig mange !

  • 3 økologiske citrusfrugter – gerne forskellige
  • vand – til at koge skallerne i.
  • 4 dl sukker
  • 1½ dl vand
  • sukker til at vende skallerne i

Skær top og bund af citrusfrugterne, du skal skære skallen af, som når du normalt vil fileterer citrusfrugt.
Det hvide skal med, men skær ikke ind i frugtkødet (som på billedet her)
Skulle det ske, kan frugtkødet forsigtigt skrabes fri, så der ikke sidder noget på skallen.
Skær herefter skallerne i strimler på max 5 mm i bredden.

010216Blodappelsin

Kom strimlerne i en gryde med koldt vand og lad vandet koge op, hæld vandet fra og kom en ny omgang koldt vand på, gentag processen i alt tre gange.
Når jeg skriver koge op, så lad det hygge sig lidt i det boblende vand, inden vandet skiftes.
Hæld skallerne over i en sigte og lad det dryppe af, inden næste trin.

I en anden gryde blandes 4 dl sukker og 1½ vand, kog det op til sukkeret er smeltet, skru ned for varmen og lad det simre yderligere et par minutter.
Hold øje med det, det skal være en klar væske – og hold snitterne fra sukkerblandingen, det er meget varmt.

Når sukkerlagen er klar hældes skallerne i.
Lad citrusskallerne simre i sukkerlagen i ca. 45 minutter, om nødvendigt rør forsigtigt i blandingen for at få fordelt skallerne i sukkerlagen.

Når blandingen har hygget sig i små 45 minutter, kan man lave et sukkerbad til skallerne og en bradepande med papir til tørring af de kandiserede skaller.

Et sukkerbad er en dyb tallerken med sukker.

Tag en lille portion af citrusskallerne op af sukkerlagen med en hulske og hæld dem over i sukkerbadet, vend skallerne med en gaffel og tag dem op af sukkerbadet og lad dem tørre på den klargjorte bradepande.
Forsat proceduren ind til alle citrusskallerne er blevet vendt i sukker.

Så kan man gøre som jeg gjorde i julen 2015:

030116Kandiseretcitrus

Denne jule eksperimenterede jeg en smule med de grapeskaller jeg havde kandiserede og smed en lille håndfuld i hakkeren sammen med mandlerne til mine vaniljekranse, som jeg ikke har billeder af, for de blev spist. Det gav nogle velsmagende vaniljekranse.

Når man så har lavet kandiserede skaller har man sukkersirup og citrussukker i overskud.
Sukkeret brugte jeg ligeledes til vaniljekranse, og siruppen endte jeg med at hælde ud, da jeg ikke lige kunne komme i tanke om noget at bruge det til (fy!).

Jeg har planer om om at hakke citrusskallerne og vende det i noget mere bagværk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.