Hold da helt op hvor er jeg træt af jobsøgningshelvedet og ja, jeg er drønhamrende misundelig på de jeg kender med job, især dem der har et job på hånden inden blækket på deres eksamensbevis er tørt.
Ja, der sagde jeg det (rettere, jeg skrev det).

Min misundelse bliver ikke mindre af en nyhed jeg læste i den snart forgangne uge, for der kunne jeg læse at den næststørste gruppe af unge arbejdsløse (18-30år) på Fyn er akademikere, kun overgået af de ufaglærte.

Kan du høre lussingen synge?

Sagen bliver ikke bedre af at jeg “tabte” en praktikplads, grundet manglende erfaring.
Vi taler om praktikplads som i aktivering, selv der taber man som semi nyuddannet, frustrerende ? Jow tak!
End ikke der, er det muligt at få noget, der kan give en noget erfaring.

Nu skal det lige siges at jeg ikke kun søger Fyn, det ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre – for akademikerjobs lader til at være et fremmedord her på øen, lidt komisk når der i Odense ligger en institution med kælenavnet Rustenborg.

Læs også mig

Et år i Coronaland – del 2

I øvrigt, så fik jeg dog noget ud af den jobsamtale, da jeg ekstraordinært blev tilbudt en opfølgende samtale, hvor jeg fik nogle tips til at gøre tingene lidt anderledes fremover, både i ansøgningerne og til kommende samtaler.

Igen, hvor er jeg træt af jobsøgningshelvedet!